- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
123

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 123
har erklæret, at af alle hans modstandere var keiserinden
den, som satte hans nerver paa den haardeste prøve.
De fiender, som han under sine politiske kampe skaffede
sig blandt de forskjelligste klasser, fandt i sit fælles had til
ham et forenings-baand, der idetmindste for en tid var ster
kere end deres gjensidige modbydelighed for hverandre. Og
alle disse misfornøiede søgte hen til keiserinden som til sit
midtpunkt!
Da rigskansleren en morgen opsøgte keiseren for at klage
over en demonstration fra hoffets side til gunst for centrums
partiet, fandt han ham tilsengs. Ved siden af ham sad kei
serinden i et toilette, der lod formode, at hun havde skyndt
sig ned til ham, da Bismarck blev meldt.
Hun fjernede sig; thi Bismarck bad om at maatte faa tale
alene med sin herre. Dog gik hun ikke længer end til en
stol, der stod udenfor den halvtaabne dor; og ved bevægel
ser, lod hun sin modstander forstaa, at hun hørte alt, hvad
der blev sagt. Kansleren lod sig imidlertid alligevel ikke af
holde fra at fremføre det, som han havde paa hjerte.
Samme aften var han i selskab hos keiserparret. Hendes
majestæt tiltalte ham paa en maade, der bragte ham til at
formode, at Wilhelm I havde taget hans parti mod sin gemal
inde. Samtalen mellem dem tog en vending, der foranledi
gede Bismarck til at bede keiserinden om at skaane sin
gemals helbredstilstand og ikke at udsætte ham for mod
stridende politiske paavirkninger.
Denne, ifølge hof-forholdene noget uventede, hentydning,
havde en merkelig virkning.
„I de sidste ti aar af hendes liv,“ fortæller Bismarck,
„har jeg aldrig seet keiserinde Augusta saa smuk som i dette
øieblik. Hele hendes personlighed voksede! Der kom en ild
i hendes øine, som jeg aldrig har seet hverken før eller
senere. Hun afbrød samtalen og lod mig staa der alene. Af en
af mine venner ved hoffet hørte jeg, at hun bagefter skal have
sagt: „Vor allernaadigste rigskansler er meget unaadig idag!“ “
Ogsaa under beleiringen af Paris og ved talrige andre
anledninger led Wilhelm I under kampene mellem Bismarck
og keiserinden, mellem sin forstand og pligtfølelse paa
den ene og ønsket om fred i huset paa den anden side. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free