Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 127
,Jeg frygter,“ skrev hun (1863) til fru von Schoning,
„at socialist-bevægelsen vil tage en uheldig vending. Med
kongen, min gemal, kan jeg ikke tale derom; thi de løbende
forretninger optager ham ganske. Hos kronprinsen fmder jeg
forstaaelse; han afhandler gjerne det sociale spørgsmaal
med Schulze-Delitzsch. Min søn ser, som jeg, i selvhjælp
det bedste middel til at modarbeide nøden. Ministerpræsi
denten*) vil øiensynlig intet vide af Schulze og hans be
stræbelser. Men bliver denne uegennyttige folkets mand for
fulgt eller, endnu værre, chikaneret, saa driver man ham
øver til den atheistiske Lassalle, hvis usædelige livsvandel
er kjendt, uden at den formaar at vende masserne fra ham.
Lassalles fanatisme giver bevægelsen et rentud skjebne
svangert præg; tallet af hans tilhængere vokser fra dag til
dag, °g den uheldige politiske splittelse giver bevægelsen
næring. Hvad kan vi gjøre? Dømte til at vente er intet
andet tilovers for os end at lægge megen menneskekjærlig
hed for dagen. I kjærlighed til næsten ligger socialist-bevæ
gelsens befriende element. Bygger vi velgjørenhedsverker,
som har rod i religionens kraft, da bygger vi dæmninger
mod socialist-oversvømmelsen. «Mennesket være ædelt,
hjælpsomt og godt,“ disse ord af min store lærer**) er mit
eneste svar paa Lassalles vranglære. Men vi kan ikke
vdde, hvor længe dette virvar vil vare. Vi maa gjøre vor skyl
dighed; vi maa blive ved at gjøre alt, for at man kan forstaa,
hvad velgjørenheden i det store har at betyde. Vi maa gjøre
det saa stille som muligt og uden at lægge vore religiøse
følelser til skue. Plathow og Lette er mine virksomste hjæl
pere; deres raad bevarer mig fra at splitte kræfterne og fra
at handle uden maal. Alle statuter og forordninger, som ud
gaar fra mig, er bleven overtænkte af praktiske mænd, der
for kan De übetinget benytte det materiale, jeg lader Dem
tilstille. Henvend Dem aldrig til nogen kredsøvrighed om
raad eller bistand; hvad vi har paataget os, maa vi kunne
gjennemføre ved egen kraft. Jeg slutter disse linjer med den
glade bekjendelse: I kjærlighed til næsten ligger løsningen
af det sociale spørgsmaal! Naar vi ønsker at løfte vort sind
*) Bismarck.
**) Goethe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
