Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 AUGUSTA
og styrke vor aand, da fremholde vi for os Korinthier-bre
vets trettende kapitel.*) Paulus’s lovsang er den høieste
poesi, er mit evangelium. “
Augusta. “
Blandt de velgjørenhedsanstalter, som hun har grundlagt
og støttet, har den gamle keiserinde havt to, som især har
ligget hende paa hjerte**): „ Augusta-hospitalet“ i Liitzow
gaden i Berlin og „Augusta-stiftelsen“ i Charlottenburg.
Huset i Charlottenburg blev oprettet efter krigen 1871 for
at hjælpe døtre af faldne officerer og militærlæger til en op
dragelse, der svarede til deres stand.
Unge piger, som optages i denne anstalt, maa have fyldt
sit tolvte aar; de forlader den efter at have bestaaet en af
gangseksamen. Deres undervisning ledes af de bedste lærer
inder og lærere. I keiserindens levetid stod eleverne under
hendes moderlige tilsyn.
Hun lod holde foredrag og konserter for dem, som hun
pleiede at besøge; og hun lod dem faa adgang til gode
forestillinger i de kongelige theatre. Hver jul lod hun pynte
*) Kapitlet om kjærligheden: „Hvis jeg taler med menneskers og engles tunge
maal.“
**) „Reichsanzeiger“ offentliggjorde, nogle maaneder efter keiserindens død, en
fortegnelse over de stiftelser, som den høie afdøde havde betaenkt i sit testamente-
I sin kortfattetbed tilbagekalder den erindringen om de velgjørenhedsforetagender, som
hun stod nær, medens hun levede; og den giver et begreb om hendes rige, arbeid
somme liv. Listen lyder: 1) Den patriotiske kvindeforening. 2) Central-komiteen tor
de tyske foreninger under „det røde kors.“ 3) Keiserinde Augusta-hospitalet i Berlin
-4) De barmhjertige søstre i Keiserinde Augusta-hospitalet. 5) Magdalene-stiftelsen i
Berlin. 6) Foreningen for Berlins sundhedsvagt. 7) Foreningen for undselige fattige £
Berlin. 8) Augusta-stiftelsen for Berlins brandkorps. 9) Folkekjøkkenerne i Berlin. 10)
Den evangeliske Johannes-stiftelse i Berlin. 11) Det katholske Hedwigs-sygehus r
Berlin. 12) Aldersforsørgelses-anstalten for den jødiske menighed i Berlin. 13) For
eningen for sædelig forsømte børn. 14) Langenbeck-huset i Berlin. 15) Byen Koblenz
til velgjørende øiemed. 16) Rhinanlseggene i Koblenz. IV) De barmhjertige søstre til
hørende den hellige Karl Borromæus-orden i Ehrenbreitstein. 18) Clemens-søsfrenes
moderhus i Munster. 19) Diakonissernes moderhus i Kaiserswerth. 20) Byen Weimar
til velgjørende øiemed. 21) Kvindeforeningernes patriotiske institut i V’eimar.
Barmhjertigheds-sygehuset i Konigsberg i Preussen. 23) Samaritaner-foreningen i Kiel
-24) Sygehuset „Bethanien“ i Breslau. 25) St. Andreas’s og Ursu!a’s kvindeforening i
Koln. 26) Byen Baden til velgjørende øiemed. 27) Kvindeforeningen i Baden. 28)
Keiserinde Augustas stiftelse for unge piger i Charlottenburg. 29) Den Internationale
forening under „Det røde kors“ i Genf. Foruden store summer til hver af de
ovennævnte anstalter havde hun i sit testamente erindret mange enkelte med betyde
lige pengegaver: Hendes første kammerfrue, frøken von Neindorff, der havde været
henved femti aar i hendes tjeneste, og som havde pleiet hende under hendes næsten
uafbrudte sygdomme, fik 50,000 mark. Frøken von Scholler, hendes anden kammer
frue, fik 30,000 mark. De to garderobefruer fik hver 10,000 mark. Grev Perponcher
og kabinetssekretær von dem Kneseheck fik ligeledes store legater. Hvad tjenerskabet
angaar, saa fik f. eks. den franske kammertjener Corbail, den engelske kammertjener
Chapman og den tyske kammertjener Fischer hver 6000 mark. Begge kammerlakaier
fik hver 2000 mark; de to kuske, der pleiede at kjøre keiserinden, fik hver 1000 mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
