Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 129
juletræ for dem i sit slot; og i paaskeferien kom de for at
søge paaske-æg i hendes vinterhave.
Naar Augusta var i Berlin, havde hun for vane ugentlig
at besøge Charlottenburg; hun havde sit arbeidsværelse i
huset, hvor hun hørte paa bestyrerindens beretninger. Hver
ny elev blev førestillet for hende, og de ældre blev hentede
ind for at fortælle hende om sine oplevelser.
Generalinde Schmidt havde en datter, som blev opdraget
i Augusta-stiftelsen. Barnet fik nervefeber.
Moderen boede i Schlesien; man underrettede hende om,
at hendes datters liv var i fare, og hun skyndte sig til Char
lottenburg.
Hun kom did om aftenen, ilede ind og fandt keiserinden
ved sygesengen.
>JeS vilde, at hun ikke skulde savne sin moder," sagde
Augusta, idet hun reiste sig og gjorde plads for generalinden.
„Hun er jo under min beskyttelse."
Ikke mindre deltagende viste hun sig i sit hospital: Hun
havde venner i alle sygestuer. Naar det om høsten rygtedes,
at keiserinden var kommen tilbage, blev patienterne glade.
Hendes vogn holdt for døren, og det vakte ingen uro eller
bestyrtelse; men man reiste sig i sengene, man vilde se
hende, hilse paa hende, takke for gaver, som hun havde sendt.
Julaften feirede hun først med sin familie og sine hus
fæller, derpaa kjørte hun til Augusta-hospitalet. Søndage og
festdage forsømte hun nødig at besøge sit sygehus. Blandt
de taalmodige syge fandt hun stemninger, beslegtede med
sine egne. Seiv pintes hun daglig af smerter; derfor forstod
hun, at heller ikke de andres lidelser var smaa.
Blev det meldt hende, at en patient, som hun kjendte,
skulde forlade hospitalet, skyndte hun sig fra slottet for at
give et opmuntrende ord med paa veien. I senere aar, hvor
hun saa ofte var lænket til rullestolen, gjorde alene hendes
viljekraft det muligt for hende at gaa rundt blandt de lidende.
Støttet til en pleierske passerede hun sal efter sal. Armen
skjalv, den faldt tungere og tungere ned paa ledsagerinden;
dog ønskede hun, efter at have besøgt de nedre rum, at
ledes op i øvre etage.
Efter at keiserinde Augusta 1868 havde hørt tale om folke
Clara Tschudi: Augusta 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
