- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
144

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 AUGUSTA
under for en af de mest haabløse sygdomme, lægeviden
skaben kjender.
Uagtet det maa antages, at kronprinsen længe havde baa
ret spiren til det onde, der voldte hans død, var det ikke før
vaaren 1887, at noget bestemt om hans sygelighed blev be
kjendt.
Foruden de tyske læger, der behandlede ham, tilkaldtes
den engelske halslæge, Morell Mackenzie, til hvem hans
gemalinde nærede den største tillid.
Kronprinsen reiste til England for at nyde godt af Macken
zie’s daglige tilsyn. Han viste sig ved dronning Viktorias
jubilæumsfest; man beundrede ham som den smukkeste
blandt de tilstedeværende fyrster. Ingen, som saa ham den
gang, kunde tro, at han bar paa en dødelig sygdom.
Efter nogen tilsyneladende bedring blev symptomerne be
tænkelige. Kronprinsen og hans familie reiste til Rivieraen
og slog sig ned i villa Zirio i San Remo. Her begyndte først
egentlig det hjerteskjærende familiedrama, hvor hans nær
meste kastedes mellem svage forhaabninger og den dybeste
angst.
Seiv blev han ved at være forunderlig fattet; hans hjerte
vindende venlighed mod enhver, der kom ham nær, blev
den samme som før indtil døden.
Saameget som muligt søgte han at skjule sine smerter
for dem, som han elskede. Kanske bedrog han sig med hen
syn til lidelsens karakter. Formodningen om, at han ikke
var paa det rene med, at det var kræft, han led af, bestyr
kes ved en skrivelse, som han sendte rigsdagen 1887, og
hvori han udtaler det bestemte haab om at vende helbre
det tilbage til Berlin.
De tunge efterretninger fra sønnen, der februar 1888
maatte underkaste sig en farlig operation, bidrog til endnu
mere at svække og forurolige keiseren. I søvnløse nætter
undte tanken paa kronprinsen ham ingen hvile. Han vilde
ile til ham; kun ved Bismarcks energiske hjælp lykkedes
det at faa ham bort fra dette forsæt. Samtidig bidrog hans
dattersøn, prins Ludvig af Badens død til dybt at ryste den
gamle hersker.
Faa kræfter var igjen, da sindsbevægelserne og de sta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free