Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 145
dig tilbagevendende legemssmerter kastede ham paa døds
leiet.
Foran paladset herskede angstfuld taushed. Menneske
strømmen gled langsomt forbi hans vinduer; de talrige politi
konstabler tillod ingen at stanse der. Men paa den anden
side af pladsen ventede skarerne i voldsomt regnveir. Intet
udraab hørtes, intet smilende ansigt var at se.
Inde i slottet var alting stille; det var den sidste nat.
Ved siden af sengen sad keiserinden i sin rullestol; hun
holdt keiserens haand i sin. Storhertuginden af Baden var
bøiet over den døende.
Mellem feberfantasier kom timer, hvor keiseren laa hen
i en døs. Henimod morgenen drak han et glas rødvin, som
livlægen rakte ham. De omstaaende mente, at han var uden
bevidsthed.
Saa spurgte han pludselig: „Hvor er keiserinden?“
„Mama sidder ved siden af dig,“ sagde hans datter.
Han nikkede til tegn paa, at han forstod det, og sagde:
„Gaa tilsengs!“
Lidt efter sov han rolig hen. Og flaget blev sænket paa
hans kongeborg.*)
Af alle scener i Augustas liv synes ingen mig mere ve
modsfuld end den, hvor oldingen ligger døende og hans
gemalinde sidder hos ham. Han merker ikke, at det er hen
des haand, som holder hans, og hans sidste ord er et spørgs
maal efter hende.
Hun bliver siddende med hans haand i sin og med øinene
fæstede paa det stille hoved. Hun har egtet ham i den før
ste ungdom, fulgt ham under alderens besvær; nu tænker
hun kanske paa, at igrunden har de været skilte hele livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
