- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / 3. Den nyere tid : 1811-1907 /
148

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 AUGUSTA
og taalmodighed," fortsætter feltmarechallen, „med den ene
fod paa tronen, med den anden i graven.“
Efter keiserens ønske rustede man sig faa dage efter til
opbrud fra Charlottenburg. Den syge dreves aabenbart af
hin længsel efter at skifte opholdsted, der tidt kommer til
syne før døden.
Man saa en paafaldende forandring i hans holdning og
træk, da han gik ombord i det flagsmykkede skib, som skulde
føre ham til Potsdam. Mængden, der havde samlet sig, gav
ligesaa meget ved taarer som ved hurraraab beviser paa
sin deltagende kjærlighed.
Man nærede et svagt haab om, at den friskere luft i Pots
dam vilde virke styrkende. Men tilstanden forværredes iste
detfor at bedres, og hans nærmeste formaaede ikke længer
at skjule sin sorg.
Med de svindende legemskræfter svandt ikke keiserens
taalmod. Naar man grædende nærmede sig ham, viste han
med haanden op mod det høie, og et forhaabningsfuldt ud
tryk oplivede hans træk.
Han havde holdt op at kjæmpe mod sygdommen; hen
given i skjebnen lagde han sit trætte hoved ned for at dø.
Den 14 juni, paa sin næstældste datters attende fødselsdag,
tog den døende fader afsked med sine børn. I det slot, hvor
han havde seet dagens lys, slukkedes hans liv, hvortil der
havde været knyttet saa mange og skjønne forhaabninger.*)
Keiserinde Viktoria var i den sidste, tunge tid neppe ve
get fra keiserens side; i hendes arme slumrede han ind.
Hun lagde en laurbærkrans paa teppet, der dækkede den
fyrste, der sytten aar før var vendt hjem med seir, og som
nu lærte verden, at man bør „lide uden at klage.“
Han var født paa dagen for slaget ved Leipzig. Paa dagen
for slaget ved Fehrbellin bar man ham stille til „Fredskir
ken“ i Potsdam, hvor han havde ønsket at hvile ved siden
af sine sønner.
*) Ben 15. juni 1888.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:58:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free