- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
9

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN 169
Max Joseph var en ivrig jæger og streifede fra morgen
til aften omkring i skovene og bjergene ved Possenhofen.
At nyde denne herlige natur var næsten bleven en livs
betingelse for ham; ogsaa om vinteren kom han ofte derud
for nogle dage ad gangen.
Paa disse udflugter pleiede han at bære en tarvelig jæger
dragt: kort, graa jakke med aaben skjorte, over hvilken
buksesælerne var synlige, fjær i hatten, og knæbenklæder
med lange strømper og tyksaalede sko.
Som oftest gik han tilfods. Undertiden brugte han den
tids vanlige befordringsmiddel, postvognen; de andre rei
sende anede da sjelden, at den gemytlige jæger, som pas
siarede med dem, var hertug og svoger af deres konge.
Der strømmede uafladelig bønskrifter ind til ham, og man
henvendte sig sjelden forgjeves til den forholdsvis fattige,
men varmhjertede fyrste; hans godgjørenhed var en af ho
vedaarsagerne til, at man skattede ham saa høit i Miinchen.
Men landbefolkningen elskede og beundrede ham mest
som den muntre zithervirtuos, der færdedes blandt dem
som deres ligemand. Med sit instrument under armen gik
han ind i bondestuerne og spillede til dans for de unge,
som aldrig blev trætte af at svinge sig efter hans toner.
Stor begeistring høstede han ogsaa, naar han optraadte
som improvisator eller beseirede de bedste bondesangere i
den saakaldte „Schnaderhupfel“, en vekselsang i folke
visestilen.
Hans hustru var meget forskjellig fra ham. Hun havde
ikke hans impulsive kunstnertemperament og yndede neppe
übetinget den gemytlige ligefremhed, hvormed han daglig
omgikkes folket. Seiv holdt hun sin rang i hævd med sterk
følelse for, hvad hun skyldte den slegt, som hun havde til
hørt, allerede inden hun egtede Max Joseph.
Paa grund af sit fornemme væsen, og fordi hun levede
fjernere fra befolkningen, blev hun aldrig saa elsket i de
brede lag som sin mand. Men ved sine solide egenskaber
erhvervede hun sig respekt og kjærlighed hos de mange,
som kom i berøring med hende i de seksti aar, hun reside
rede som slotsfrue i Possenhofen. Retsindighed og sand
hedskjærlighed var udprægede egenskaber hos hende; livet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free