Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 ELISABETH
igjennem holdt hun fast ved det, som hun med sit klare,
rolige blik efter moden overveielse havde fundet at være
det rette.
Ligesom hertugen foretrak hun det tilbagetrukne liv paa
landet for det larmende byliv. I samlivet med sin folkelige,
men urolige gemal, bevarede hun sindets ligevegt; og hun
øvede stor indflydelse paa de fleste af sine børn, som elskede
hende høit og saa op til hende.
Hendes øine var fulde af aand og godhed; der var en
egte fornemhed over hendes fremtræden, som havde sin rod
i hendes hjertes adel. Man følte, at hun var af dem, som er
skabte til at støtte andre og seiv trænger mindre til at støt
tes, fordi de af naturen er udrustede med en overlegen sjæls
styrke.
Hvor det gjaldt hendes børn, var hun ingenlunde blottet
for ærgjerrighed. Men haarde skjebneslag, som rammede
hende gjennem dem, lærte hende efterhaanden at sætte min
dre pris paa ydre glans. For hendes eget vedkommende var
det et fremtrædende træk hos hende, at hun ikke yndede
at vække opsigt og helst bevægede sig stilfærdig gjennem
verden.
II
Elisabeth af Bayerns fødsel og barndom.
Det var julaften 1837. Klokkerne i Miinchen ringte jul
aften ind, da Max Joseph i et af hovedstadens fattige kvar
terer mødte en kone, som med møie slæbte sig afsted med
en bylt ved paa nakken.
Hun tilraabte ham det bayerske folks julehilsen:
„ Lovet være Jesus Christus!“
„I evighed. Amen!“ svarede hertugen. Han tilføiede:
„Hvorfor bærer De saa meget paa nakken en hellig jul
aften?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
