Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 ELISABETH
min bog. Hun talte længe og indgaaende med mig om den
ungarske literatur. Da jeg vilde gaa, sagde hun:
ERKEHERTUGINDE GISELA OG VALERIA
(som Børn)
„Vent lidt! Jeg
vil vise Dem min
datter.
Hun aabnede
en sidedør og vin
kede til barnepi
gen, som kom ind
med den lille.
Dronningen tog
det smilende barn
i sine arme og
trykkede det tæt
ind til sit ansigt.
Aldrig glemmer
jeg det skjønne
syn.“
Marie Valerie
var som barn svag
af helbred. Mo
deren varden før
ste, som om mor
genen kom hen
til hendes seng;
og om natten gik
hun ofte ind for
at lytte efter, om
hun sov. Naar den
lille var syg, veg
hun ikke fra hen-
des leie; kun med vanskelighed fik man hende overtalt til
at søge den nødvendige hvile.
Hun indsaa og angrede, at hun under misstemningen
mellem keiseren og hende havde forsømt sine børn. Saavidt
muligt søgte hun nu at gjøre godt, hvad hun havde forbrudt.
Det lykkedes hende dog aldrig helt at gjenvinde sin ældste
datters kjærlighed; Gisela, der blev tidlig gift, var stedse
noget fremmed for keiserinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
