Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 ELISABETH
ningen. Jeg beder hver dag paa ungarsk med mit barn. Lær
hende ikke at blive orthodox, men lær hende at blive reli
giøs! Religionens trøst i livet trænger vi alle!“
Julaften var den største festdag i den habsburgske kei
serfamilie; da den var keiserindens fødselsdag, var der en
dobbelt grund til at feire den.
Der blev altid reist to juletræer i Elisabeths egen salon;
hun pyntede ganske alene det mindre, der var bestemt for
børnene. Det kostede hende meget hovedbrud at udfinde
passende gaver til sin mand, til sine børn og til sin hof
stat, da hun altid søgte at gjætte sine omgivelsers specielle
ønsker.
En dag før jul kom Marie Valerie med bønfaldende miner
hen til sin moder. Hun bad om, at en del fattige børn maatte
faa et juletræ paa slottet, og at dette maatte være forældre
nes gave til hende seiv.
Keiserinden blev rørt og opfyldte hendes ønske. Fra denne
dag og gjennem mange aar pyntede hun paa sin fødselsdag
altid et juletræ med gaver til fattige smaa.
Elisabeth elskede blomster. Paa sine spadsereture pleiede
hun at samle favnen fuld; og paa sine rideture hoppede hun
ofte af hesten for at plukke raarkblomster og fæste dem ved
sin sadelknap. Hver dag betragtede hun nøie de fyldte blom
stervaser i sine værelser. Saa søgte hun de smukkeste ud„
gik med dem ind i keiserens arbeidsværelse og smykkede
hans skrivebord.
Fandt hun særlig behag i en enkelt blomst, beholdt hun
den hele dagen ved siden af sig og tog den om aftenen med
ind i sit sovekammer.
„Mutzerl “, som Marie Valerie kaldtes, havde arvet sin
moders kjærlighed til blomsterne. Saasnart hun kunde streife
omkring paa egne ben, anlagde hun smaa haver i nærheden
af de forskjellige slotte, hvor det keiserlige hof pleiede at
opholde sig. Og naar moder og datter var borte fra hin
anden, sendte de hinanden blomster, som de havde plukket
paa sine udflugter.
Aandens og hjertets baand knyttede disse to inderlig til
hinanden. I Wien, i Budapest, paa reiser saa man dem næ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
