Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 ELISABETH
Det gik i hine aar livlig til paa hendes slot i Ungarn.
Hendes parforce-jagter var berømte over hele Europa; og
værelserne var fyldte af jagt-trofæer.
Franz Joseph, kronprins Rudolf, prinsesse Valerie og frem
mede gjester pleiede at kjøre til det sted, hvor jagten afslut
tedes. Naar kongen og børnene saa dronningen komme ri
dende, viftede de til hende med hvide tørklæder. Hun var
næsten altid den første ved maalet, næsten altid tre—fire
minutter foran de andre.
I nærheden af slottet ligger en havremark; der viste hun
sig ofte klædt i en kort kjole og med en sigd i haanden for
seiv at skjære korn til sine yndlingsdyr.
„I Gdddllo har jeg et træ, som er min bedste ven,“sagde
hun faa aar før sin død til en af sine forelæsere. „Hver
gang jeg kommer derhen, og naar jeg reiser derfrå, gaar jeg
til det, og vi ser nogle minutter i taushed paa hinanden.
Det gamle træ ved alt, hvad der bor i mig; og jeg betror
det alt, hvad der er hændt mig i den mellemtid, da vi har
været borte fra hinanden."
Naar hun var i Østerrige, dreves hendes tanker længsels
fuldt mod Ungarn, hvor hun følte sig ganske anderledes
hjemme, fordi hendes hjerte slog i takt med dets impulsive,
romantiske folk.
Hele vintre tilbragte hun i dette land. Adel, middelstand,
arbeidere, og ikke mindst den fattigste del af befolkningen
i Budapest forgudede sin skjønne dronning, som søgte alle
anledninger til at opholde sig blandt dem, og som viste sig
i deres midte, klædt i deres nationaldragt.
De saa hos hende mange træk af sjælsskjønhed, som vakte
deres beundring. Hun havde mod til at gjennemvandre Buda
pests fattigste kvarterer ikke som en flygtig tilskuer, men
som en barmhjertig søster, der opsøger den menneskelige
elendighed for at afhjælpe den.
Stedse øvede hun sin velgjørenhed mest mulig i det skjulte.
Naar hun i politiets indberetninger eller i avisernes forbry
der-rubriker læste om ulykkelige, som nøden havde drevet
til gruopvækkende handlinger, gik hun ud for at hjælpe dem.
Hun blev mangengang trang om hjertet paa sin vandring
i mørke, snevre bagtrapper, og naar hun kom ind i tagkamre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
