Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
saa lave, at hun maatte bøie hovedet for ikke at støde sig.
Men aldrig vidste hun, hvad frygt vilde sige!
Naar hun boede i Budapest, pleiede hun tidlig om mor
genen at snige sig ud af slottet for at udføre sine barm
hjertighedsgjerninger. Somoftest var hun ledsaget af en eneste
hofdame, undertiden gik hun ganske alene. Hun var yderst
tarvelig klædt, tog veien til de fattige bydele og gik sikker
og tryg blandt bærmen af byens befolkning. Forholdsvis faa
af de trængende, som hun besøgte, vidste, hvem hun var;
men hendes venlighed og gavmildhed gjorde, at hun blev
betragtet som en engel.
Ogsaa i skumringen gik hun ofte til de fattige, og hun
spredte sollys over mangen sygeseng ved sine gaver og sit
smil.
Episoder fra hendes liv, der vidner om menneskekjærlig
hed og aandsnærværelse, fortælles i mængdevis af ungarerne.
Her følger en enkelt:
En novemberdag red hun paa jagt til Magyarod. Veien
derhen fører forbi en dyb bjergkløft. Uventet saa hun en
kone foran sig, som nærmede sig kløften. Hun var blind og
gammel; hendes ledsagerske havde forladt hende.
Elisabeth stansede øieblikkelig, sprang af hesten og hjalp
hende tilbage til en sikker hvileplads ved veien. Hvis hun
ikke var kommen i det afgjørende øieblik, vilde den gamle
upaatvivlelig være styrtet i afgrunden.
Nogle minutter efter dukkede en liden pige op, som
skulde have ledet den blinde. Dronningen, der var meget
heftig, gav hende ingen blid behandling, da hun viste sig.
Enkelte scener af hendes liv i Ungarn var ogsaa ret komi
ske. Saaledes red hun en aften gjennem Budapests forstæder,
ledsaget af en hofdame. De to ryttersker kom forbi en hytte,
som laa alene i udkanten, lidt borte fra landeveien. Indefra
hørtes forfærdelige nødraab. Det var en kvindestemme, som
raabte om hjælp; hun befandt sig aabenbart i største fare.
Følgende øieblikkets indskydelse hoppede Elisabeth af
hesten og sprang frem til hyttens dør; hofdamen fulgte hende.
Damerne skjød døren op. I næste minut befandt de sig i
et lavt, smudsigt rum. En kjæmpekarl, der saa ud som en
rigtig røver, slæbte en kvinde rundt paa gulvet efter hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
