Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
Den katholske kirke paalægger det keiserlige hus at tage
del i de kirkelige processioner langfredag og første paaskedag.
Wienerne glædede sig hvert aar til dette pragtfulde syn;
de glædede sig til at se keiserinden i spidsen for proces
sionen, fulgt af sine hofdamer og pagerne, der bar deres
slæb.
Men nogle dage før paasken blev man regelmæssig under
rettet om, at hendes majestæt var bleven angreben af et
pludseligt ildebefindende, og at hun var reist paa landet for
at styrke sig.
De muntre wienere vilde muligens have tilgivet, om der
havde hvilet en plet paa keiserindens rygte; men de tilgav
hende ikke, at de paa grund af hendes indfald gik glip af
interessante skuespil.
Lidt efter lidt begyndte man at hilse hende kjølig, naar
hun viste sig offentlig. Man kaldte hende stolt og kold; og
det kan ikke negtes, at hun virkelig prøvede wienernes taal
modighed ved den ligegyldighed, som hun viste dem.
Hvor lidet passede Europas muntreste hovedstad for denne
keiserinde, der, eftersom aarene gik, blev mere og mere
melankolsk og ensom!
Maaske var hun seiv den første, der følte, at hun ikke
længer var afholdt hverken af middelstanden i Østerrige
eller af de høiere samfundslag; og dette øgede vistnok yder
ligere hendes tilbøielighed til at trække sig tilbage fra ver
den.
„Folk ved ikke, hvad de skal stille op med mig,“ sagde
hun. „Jeg passer ikke ind i deres fastslaaede begreber; og
de liker ikke, at man forstyrrer ordenen i deres skuffer.
Derfor tilhører jeg helt og holdent mig seiv. Jeg udsætter
mig heller ikke for at møde civiliserede mennesker; thi de
drager ikke efter mig i min ensomhed. De synes nok, at de
har bedre at gjøre end som saa!“
Hun tilføiede: „Det er min lange ensomhed, som har lært
mig, at man føler tilværelsen tungest, naar man er sammen
med menneskene“.*)
Efter at verdensudstillingen i Wien var bleven lukket, tog
hun en liden negergut ved navn Mahmud i sin tjeneste.
*) Christomanos’s „Dagbogsblade“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
