Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 ELISABETH
nødte hende til at færdes blandt mange mennesker, havde
hendes væsen et sørgmodigt, lidende præg.
Maaske vilde det ikke være faldt hende vanskeligt at be
vare den popularitet, som man i den første tid af hendes
egteskab navnlig inden de bredere samfundslag havde staaet
rede til at skjenke hende, om hun ei havde tilhørt en slegt,
som havde været excentrisk og nervøs gjennem aarhundreder.
Man saa billeder af hende overalt: paa skoler, paa universi
teter, i hoteller, i boghandlernes vinduer. Damerne brugte
Elisabeth-hatte, Elisabeth-slør og Elisabeth-kaaber og -sløifer.
Udlændinge, der kommer til Wien, mindes endnu om hende
ved „Elisabeth-udsigten“, „Elisabeth-alléen“, og meget an
det, som bærer hendes navn.
Det var den almindelige mening i Østerrige, at ingen
kunde maale sig med deres keiserinde med hensyn til skjøn
hed. Men bortseet fra en del af hofstaten og fra de gjester,
der var tilstede paa de par baller, som keiserparret regel
mæssig gav hver vinter, var der fra slutningen af sytti
aarene og indtil keiserindens død kun faa, som kunde rose
sig af at have seet hende paa nært hold.
Hun var altfor gjennemtrængt af følelsen af sit eget indre
værd til at lade sig anvende som en blot og bar dekorations
gjenstand for tronen.
Hendes sky for at staa til skue for nysgjerrige blikke
vendte mange hjerter fra hende.
Nysgjerrighed er et særkjende for wienerne, navnlig hvor
det gjælder deres keiserhus. Fordi de saa ofte maatte und
være synet af keiserinden, reistes der bitre klager over, at
hun ikke viste sig.
I sammenligning med Østerriges hovedstad var Miinchen
en smaastad. Men Elisabeth havde ikke boet længe i Wien,
inden hun merkede, at sladderens ukrudt havde fæstet ulige
dybere rødder der end i hendes hyggelige barndomsby.
Hver gang, man havde seet hende, gjorde man hende til
gjenstand for kritik. Hendes ranke holdning mistydedes som
tegn paa hovmod. Man paastod, at hendes fine hud skyldtes
kunstige midler. Man bebreidede hende en for hendes stil
ling upassende tarvelighed i dragt; og det vakte mishag, at
hun ikke gjorde tilstrækkelig store indkjøb i sin hovedstad^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
