Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
Ikke helt uden grund forøgede dette de onde tungers iver
for at sværte keiserinden. Mange paastod efter denne dag,
at den rastløse uro, der mere og mere viste sig hos hende,
og hendes mange besynderlige indfald var tegn paa begyn
dende sindsforvirring.
XVI
Keiserinden og velgjørenheden. Keiserparrets sølvbryllupsfest.
Vi har i forrige kapitel lært nogle af de grunde at kjende,
der medvirkede til at gjøre keiserinde Elisabeth upopulær i
den østerrigske hovedstad. Men der var ogsaa andre grunde
tilstede: . _
Da tyskerne i Østerrige begyndte at nærme sig Preussen
og Hohenzollerne, holdt hun op at føle sig som tysk. Og den
tyske del af befolkningen i hendes mands riger følte instinkt
mæssigt, at hun misbilligede mangt og meget hos dem.
Man havde vanskelig for at tilgive hendes udprægede
kjærlighed til Ungarn. I krogene hviskede man om, at hen
des betydelige østerrigske apanage deltes ud til trængende
magyarer. Den gode, begavede keiserindes upopularitet i
Østerrige voksede ikke mindst, fordi hendes hjerte var paa
den anden side af floden Leitha.
Med hensyn til de gaver, hun delte ud, gjorde man hende
forøvrig uret; thi der findes i hele det habsburgske rige
ligesaavel i Østerrige som i Ungarn —neppe en eneste vel
gjørenhedsanstalt eller stiftelse, som hun ikke har beskyttet
og støttet. .
Det fortælles, at da hun en dag i det første aar at sit
egteskab kjørte forbi en kaserne i Wien, traf det sig saa,
at en soldat maatte løbe spidsrod for en forseelses skyld.
Hun hørte hans jammerskrig, stansede og spurgte om grun
den; nogle dage efter gav keiseren paa hendes forbøn befa
ling til, at de forældede straffelove inden den østerrigske
hær skulde ombyttes med nye og mere tidsmæssige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
