Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 ELISABETH
Hvorsomhelst hun kom til kundskab om ulykker, søgte
hun at gjøre sit til at mildne dem.
Vi har i et tidligere kapitel seet, at hun under krigene
1859 og 1866 opsøgte de saarede, pleiede og trøstede dem.
Men en end mere heltemodig opofrelse viste hun under
flere typhus- og kolera-epidemier, hvor hun gik rundt paa
hospitalerne, uden at tage hensyn til den dødsfare, som hun
udsatte sig for.
Da østerrigerne 1878 besatte Bosnien og Herzegovina,
stødte de paa haardnakket modstand hos befolkningen; for
at vinde de nye landsdele, maatte de bringe store offere af
menneskeliv.
Omsorgen for de saarede og for de faldnes efterladte
gjorde atter sine krav gjældende med bydende nødvendig
hed. Og keiserinden fandt et nyt felt for sin virksomhed
ved at give stødet til de nationale kvindeforeninger, hvis op
gave det er at hjælpe trængende soldater og deres efterladte
samt at sørge for de saaredes pleie.*) I alle byer i Østerrige-
Ungarn fulgte kvinderne villig hendes opfordring til at slutte
sig sammen til bedste for de nævnte formaal.
At stille sig i spidsen for barmhjertighedsverker og at
besøge feltlazarether og hospitaler hører, saa at sige, til en
keiserindes høflighedspligter. Men da Elisabeths smag for
et tilbagetrukket liv altid blev mere udpræget, kunde hendes
smag for deltagelse i den offentlige velgjørenhed begribelig
vis ikke tiltage. I senere aar besøgte hun de offentlige stif
telser i Østerrige kun under paatryk fra keiserens side; og
hun havde ikke taalmodighed til at gjøre det regelmæssig.
Hun udførte sine mere officielle barmhjertighedsgjernin
ger med en eiendommelig maske af kulde og hastverk, som
om hun havde mangel paa tid. Naar hun af og til dukkede
op i de filantropiske etablissementer i Wien, kom hun fa
rende som en stormvind uden at være ventet. Det hændte,
at hun paa en eneste dag gjorde otte—ti saadanne visitter
i hovedstadens fire hjørner, som om hun vilde indhente det,
hun havde forsømt, medens hun havde været borte, som om
hun med ét slag vilde faa fra haanden sine barmhjertigheds
pligter.
) Se: „Augusta, tysk keiserinde og dronning af Preussen.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
