Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
sygeasylet i Wien for at erkyndige sig om en vanvittig skue
spillers befindende. Og den bekjendte skuespiller Ferdinand
Bonn, der faa aar før keiserinde Elisabeths død var bosat i
Wien, har fortalt følgende:
Han havde lidt uretfærdige krænkelser i sin kunstneriske
virksomhed og i sit private liv og levede som eneboer i den
yderste udkant af Hietzing ved Wien.
En morgen kom hans tjener ind og meldte, at fru Elisa
beth ønskede at hilse paa ham.
Fortrædelig raabte han saa høit, at man kunde høre det
gjennem de aabne vinduer:
„Der flndes ingen, som heder fru Elisabeth! Jeg er
ikke hjemme!"
Tjeneren gik for at bringe svaret. Idetsamme kastede
kunstneren et blik ud. Han saa en slank, sortklsedt dame
staa i haven sammen med to andre damer.
Raskt gik han ud paa verandaen og ned ad trappen; da
merne kom mod ham. Han befandt sig i den største for
legenhed og stammede:
„Undskyld, De skulde vel ikke være keiserinden?"
Det var virkelig keiserinde Elisabeth. Hun traadte ind og
talte venlig og trøstende til ham om de forfølgelser, som
han havde lidt. Med interesse besaa hun hans tarvelige bolig,
og hun blev længe staaende foran et maleri, der fremstillede
ham som Hamlet.
„Hvad keiserinden, der seiv havde lidt saa meget, sagde
til mig, hævede mig over de ondskabsfulde rænker, som jeg
havde været et offer for,“ erklærede skuespilleren; Jeg vil
aldrig glemme hendes ord, jeg vil bede dem i min døds
stund!"
Stolt og intelligent, som hun var, havde hun sin særegne
smag med hensyn til kunst og poesi, en smag, som lidet
faldt sammen med hoffets. Hendes beundring for alt stort
var bleven hende til en anden natur; og i hvilken skikkelse
en stor aand traadte hende imøde, bragte hun den sin hyl
dest.
let foregaaende kapitel har vi seet, at det var under
samlivet med naturen, paa Madeira og Corfu, at hun først
lærte at elske læsning. Hos verdensliteraturens mestere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
