Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 ELISABETH
beslegtede strenge i Elisabeths bryst; men det var efter
preussernes seir over Østerrige, at hendes beundring for
digteren blev kjendt af verden! Hans ufordulgte bad til
Preussen, hans bidende spot over pikkelhuerne, hans ønske
om at sætte den preussiske ørn paa en stage som maal for
de rhinlandske skarpskyttere, fandt utvivlsomt gjenklang i
hendes sind.
Gjennem bøgerne havde hun lært at interessere sig for
Heine som menneske; og hun viste sin beundring for ham
paa mange maader. Hun lod ofte nedlægge kranse paa hans
grav. Baandsløiferne bar følgende indskrift: „Fra keiserinde
Elisabeth til hendes yndlingsdigter.“
Vi ved, at hun paa sine reiser pleiede at stanse i Paris,
hvor hun stedse besøgte kirkegaarden Montmartre for egen
hændig at smykke hans grav. Hun siger i et digt, hvor hun
mindes disse kirkegaardsbesøg:
»J eg tænkte paa ham, som jeg begræd, og som jeg aldrig havde seet.
Kim hans støv hvilede der, hvor jeg knælede ned.
Hans sjæl er omsider bleven lykkelig;
thi den er hos Ham, som har sagt; „Kommer til mig alle I, som er besvæ-
rede og som lider“!“
For at lære sin digter nøiere at kjende end gjennem bio
grafernes beretninger, besøgte hun hans niti-aarige søster,
fru Charlotte von Embden i Hamburg.
Klokken seks en morgen ringte man paa den gamle dames
portklokke. Hun aabnede vinduet og raabte:
„Er det mælkemanden?“
„Nei,“ lød svaret nede fra gaden; „det er keiserinden af
Østerrige! “
„Hun sad ikke hos mig som en keiserinde, men som en
kjær datter,“ har fru von Embden fortalt. Hun tilføiede,
at de samtaler, som hun havde havt med Elisabeth, var
de interessanteste, som hun havde udvekslet i hele sit
lange liv.
„ Ingen kritiker, ingen biograf har nogensinde forstaaet
min broder saa godt, som keiserinde Elisabeth forstod ham,“
sagde hun.
Kronprins Rudolf, der havde faaet opspurgt, hvor manu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
