Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 ELISABETH
i form af dagbøger, som hun holdt gjennom mange aar, dels
i form af breve til hendes kjære.
Hun tænkte aldrig paa at lade offentliggjøre noget af,
hvad hun skrev; hun likte at læse og skrive paa grund
af den glæde og underholdning, det skaffede hende. Literær
berømmelse fristede hende ikke.
Kun enkelte af hendes digte er bleven tilgjængelige for
almenheden. Af disse er følgende vers, der er forfattet som
indskrift under et Maria-billede i nærheden af Ischl, det
mest bekjendte, skjønt mange læser det uden at vide, at det
skyldes keiserinde Elisabeth:
„0, breite deine Arme aus,
Maria, die wir griissen!
Leg’ schiitzend sie auf dieses Haus,
Im Thal, zu deinen Fiissen!
O, segne dieses kleine Nest,
Mag rings der Sturm auch wiithen!
In deinem Schutze steht es fest
Voll Gnaden wirst Du’s huten.“
Nogle aar før sin død opholdt hun sig i Mehadia, en liden
by i det sydøstlige Ungarn, hvor hun benyttede det der
værende „Herkulesbad“.
En hyrde havde bygget en hytte paa en bjergtop høit
ovenfor badet. Did gik hun ofte; og hun skrev her med
blyant paa bordet et digt paa det ungarske sprog, som i
oversættelse lyder saaledes:
„Alt er forgjængeligt paa jorden,
Troskab er kun et tomt ord.
Stedse trofast i din herlige storhed
Er du alene, ophøiede natur!
Lykkelig den, som holder sig nær til dig;
Ingen skuffelsers smerte bliver ham til del.
Jeg bortbytter gjerne alt andet
Mod din trofasthed og den lindring, som du skjenker mig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
