Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN 301
slag, burde det ikke have overrasket verden! Det var ved
den tid, at lægerne fandt de første spor hos hende til en
hjertesygdom, som hun senere led under indtil sin død.
Naar hendes tjenerskab traadte ind i forgemakket til de
rum, hvor hun opholdt sig, kunde de høre den trøstesløse
moder hulke indenfor. Hendes sky for at vise udenverdenen
sine lidelser blev bestandig sterkere.
Oftere end nogensinde flygtede hun bort fra hoffet.
Kronprinsesse Stephanie vilde hun ikke mere se for sine
øine; hun gav hendes uforstand skylden for Rudolfs forvil
delser og død. Heller ikke hans datter, erkehertuginde Elisa
beth, taalte hun i sin nærhed; det pinte hende at se dette
barn, der havde arvet sin faders træk.
Folket saa hende ikke mere, aristokratiet næsten ligesaa
lidt. Naar hun dukkede op i Wien, beboede hun ikke længer
sine gamle vserelser i den saa kaldte „Amalienhof i Burg.
Hun beherskedes af erindringen om hin dag, da hun havde
maattet bringe keiseren det budskab, som ingen anden havde
vovet at overbringe.
Kredsen om hende blev stedse snevrere; mere og mere
skyede hun synet af mennesker. Hun gav de strengeste
befalinger til, at man skulde holde nysgjerrige blikke borte
fra hendes vei. Og hun saarede endog sin mand og sine
børn ved sin kjærlighed til ensomheden.
Seiv hendes yndlingsslot ved Lainz kunde nu neppe fast
holde hende nogle uger. Til Ungarn kom hun ogsaa sjeld
nere end før, og hun blev der aldrig over en maaned ad
gangen. Roserne visnede i hendes havesal paa Goddlld, og
der var længst vokset græs over hendes ridebaner.
Ogsaa tidligere havde reiselysten behersket hende. Nu
blev den til en feber, som uafladelig jog hende fra sted til
sted. Hun flakkede om i verden som en fredløs fugl, der
ikke kunde fmde hvile.
Fra tid til anden besøgte hendes mand hende paa disse
idelige reiser; da syntes hun at blive oplivet for et øieblik.
Men neppe var han borte, før hun faldt tilbage iet endnu
mørkere tungsind. Hun var altid sørgeklaedt, altid sørgmo
dig; overalt hvor hun kom frem, syntes hun et billede paa
kummer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
