Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 ELISABETH
Paa banegaarden i Budapest modtoges kongefamilien af
det samlede ministerium, medlemmer af begge kammere,
adelen, kirkefyrsterne og de kommunale autoriteter. Uden
for jernbanestationen var studenterne opstillede med sørge
flor om armen; folket dannede
kronprinsesse af Østerrige og Ungarn
;rne opstillede med sørge
spalier helt op til Ofens
kongeborg. Masserne
hilste sin konge og dron
ning med en hjertelig
hed, hvis lige man tid
ligere kun havde seet i
kroningstiden.
Elisabeth af Østerrige-
Ungarn sagde nogle aar,
før hun blev myrdet:
„ Der findes for ethvert
menneske et øieblik i
livet, da hans sjæl dør;
dette behøver ingen
lunde at være det tids
punkt, da han dør le
gemlig.“
For hende indtraf dette
tidspunkt, da man bragte
hende meddelelsen om
sønnens død. Fra den
dag af var hun ikke
mere, hvad hun tidligere
havde været. Der siges,
at man aldrig mere hørte hende le; det var endog en sjel
denhed at se et smil paa hendes læber. — Hun havde været
heltemodig, da ulykken slog ned over hende. Men efter de
første ugers selvbeherskelse kom reaktionen i udbrud af
skjærende fortvivlelse.
Efter mængdens opfatning havde hendes væsen længe
været modsigelsesrigt og besynderligt. Nu sagde hun seiv,
at hun ikke længer havde „hverken styrke til at leve eller
ønsket om at dø.“
Berlinerbladene skrev, at hun var bleven sindssyg. Deri
tog de feil; men om hun var bleven det efter et saadant
STEPHANIE,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
