Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 ELISABETH
lige og legemlige plager lod hun sig derfor omsider bevæge
til at vise sig.
Hun sad paa tronen ved siden af sin mand, iført en sort
kniplingsdragt. Alt var sort paa hende. Efter ungarsk skik
faldt et langt, sort slør ned over hendes haar, der havde
bevaret sin skjønhed og fylde.
Kun ansigtet var hvidt og usigelig sørgmodigt. De lange
øienvipper var sænkede. Stille og udeltagende sad hun paa
tronen, som saa og hørte hun intet; hun lignede en statue.
Da begyndte deputeretkammerets præsident at tale. Straks
blev Franz Joseph opmerksom; hans blik fæstede sig paa
taleren.
Men i dronningens ansigt stod intet at læse; det forblev
lige hvidt, lige übevægeligt.
Taleren nævnte hendes navn. Ikke en muskel bevægede
sig hos hende. Men da Elisabeth blev nævnt, brusede der
eljen-raab gjennem forsamlingen. Det var udbruddet af en
enstemmig følelse, en bifaldsstofm saa sterk, at tronsalens
marmorvegge syntes at ryste. I dette „Eljen Erzsébét“ laa
der bønner til himlen for hende og den dybeste kjærlighed.
Det hidtil ufølsomme, majestætiske hoved bevægede sig;
sagte, neppe synlig nikkede hun til tak. En vidunderlig ynde
laa i hendes hilsen. Eljen-raabene brusede endnu mægtigere
end før og varede flere minutter. Ungarns stormænd svin
gede sine fjærbuske-prydede hatte.
Deres dronning lod hovedet synke. Det snehvide ansigt
rødmede mere og mere. Hendes øine aabnede sig helt; den
gamle glans straalede frem i hendes blik, og en taare perlede.
De tilstedeværende følte, at kjærligheden mellem dronningen
og dette folk var ligesaa gjensidig og sterk, som den altid
havde været.
Hun førte kniplingslommetørklædet op til øiet og tørrede
taaren bort. Præsidenten fortsatte sin tale. Rødmen veg
langsomt fra hendes ansigt; og snart sad hun atter ved Franz
Josephs side som „Mater dolorosa I*.
Det var sidste gang, hun viste sig i Ungarn og i fyrstelig
glans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
