Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
XXVI
Keiserindens død
Keiserinde Elisabeth tænkte ofte paa døden, men hun
frygtede den ikke. Vi har seet, hvordan hun under krige og
epidemier ilede faren imøde, og at hun paa reiser aldrig
flygtede for den.
I hendes soveværelse paa Corfu hang to digte, som hun
egenhændig havde nedskrevet og ladet indfatte i tarvelige
trærammer. Her følger det ene:
«Geriistet sein, wie fiir die letzte Reise,
AllstiindUch, ohne sorgendes Bedenken,
Das ist vielleicht die einzig rechte Weise,
Der Gotter Segen auf ein Haupt zu lenken.
Was Du ersehnst, das wird Dich ewig fliehen,
Was Du beweinen kannst, verlierst Du auch;
Die Huld des Schicksals wird nur frei verliehen,
Und suchst Du sie, verweht sie Dir, ein Hauch!
Es liegt ein Fluch auf allem ird’schen Trachten,
Und was er hålt, das ringt sich nicht mehr los,
Doch lernst Du låchelnd Gliick und Glanz verachten,
Dann sinkt Dir ihre Fulle in den Schosz. *)
Naar hun talte om døden, sagde hun altid:
„Jeg er beredt til at dø. Jeg ønsker kun, at jeg ikke maa
lide meget og længe!“
«Dødstanken renser, lig en gartner, som luger ukrudtet
bort, naar han er i sin have,“ sagde hun til sin græske fore
læser. „Men denne gartner vil altid være alene og ærgrer
sig, naar nysgjerrige stirrer ind til ham. Derfor holder jeg
parasollen og viften for mit ansigt; thi jeg vil, at han skal
arbeide uforstyrret.“
En forudanelse tilhviskede hende, at hun vilde dø paa en
unaturlig maade. Hun troede, at hun skulde komme til at
ende sine dage paa havet. Naar hun vandrede langs stran
den eller paa dækket af sit skib, kunde hun sige til sin
forelæser eller hofdame:
») Qvenstaaende digt af Friedrich Beck offentliggjordes vinteren 1890—91 i „Ueber
Land und Meer“ under titelen „Verzicht“.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
