Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 ELISABETH
„Havet vil altid have mig; jeg ved, at jeg tilhører .det!
Naar vi er ude i høi sø, lader jeg mig binde fast til en
stol; det gjør jeg, ligesom Odysseus, fordi bølgerne lokker
mig.“
Jeg ved, at intet kan hindre mig fra at møde min skjebne
paa den dag, da jeg maa møde den,“ sagde hun faa aar før
sin død. „Alle mennesker maa paa et bestemt tidspunkt
begive sig afsted for at møde den. Skjebnen lukker længe
sine øine; men tilsidst ser den os dog. Hvad vilde det
gjøre, om jeg druknede! Folk vilde sige: Hvorfor reiste
hun ud paa havet? Hvorfor reiste hun overhovedet om vinte
ren, hun, som tilmed var keiserinde? Hvorfor blev hun
ikke i Hofburg? Men maaske vil afslutningen paa mit liv
blive endnu mere forbausende, endog for en keiserinde!
Menneskenes selvsikkerhed og hovmod faar ofte ørefigener
af skjebnen. Om der hændte mig noget saadant, vilde det
give mig erstatning for meget.“
Keiserindens ønske blev til virkelighed. Hun døde paa
en mere overraskende maade, end verden og hun seiv havde
kunnet ane.
Livet havde aabnet sig for hende som en foraarsidyl; det
afsluttedes som en tragedie.
Paa mindefesten for de døde, den anden november 1897,
besøgte hun Capuciner-kirken i Wien sammen med sin
gemal, og de bad længe ved sønnens kiste.
Nogen tid efter forlod hun Østerrige.
Hun begav sig til det franske badested Biarritz,*) hvor
hun opholdt sig i næsten to maaneder. Her beredte hun
den franske regjering adskillige vanskeligheder, da hun paa
sine lange vandringer ofte overskred grænsen mellem Frank
rige og Spanien, og man meget mod hendes vilje
maatte tage forholdsregler for at beskytte hende mod røverne
i disse grænsedistrikter.
En rystende begivenhed havde nylig bortrevet den yngste
af hendes søstre; Hertuginde Sophie af Alenpon og andre
damer af det franske aristokrati havde vaaren 1897 for
anstaltet en velgjørenheds-basar i en nyopført barakke i
Paris. Klokken fire om eftermiddagen (den fjerde mai 1897)
*) Se nærmere om Biarritz i „Eugénie, Frankriges sidste keiserinde.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
