- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
154

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 ELISABETH
tik, havde været hende fuldstændig fremmed. Hun havde,
som Franz Joseph udtalte i sorgens øieblik, „ gjort mange
godt og aldrig noget menneske ondt.“
For verdens forestilling stod hun mindre med det keiser
lige diadem om sin pande, end som Wittelsbachernes skjønne
og ulykkelige barn, der var gaaet sin egen vei gjennem livet
med blikket vendt indad og opad.
Mordet paa denne ædelttænkende kvinde paa en damp
skibsbrygge i et fremmed land, langt fra alle sine, er en af
de afskyligste forbrydelser, som er bleven begaaet i vor tid.
Og dog kom Lucchenis dolk som et redskab for høiere
magter. Anelsesløs gik hun sin sidste time imøde; døden
var for hende som en ven.
Elisabeth havde længe tragtet efter fred og hvile. Hun
fandt den, saaledes som hun havde ønsket det: uden lange
lidelser og ved naturens hjerte. Gud alene, som i sin fader
favn modtog hendes urolige aand, ved, om ikke hendes sidste
suk her paa jorden var et taknemmelighedens og befrielsens
suk.
XXVII
Slutning.
Dødsværelset i hotellet blev smykket med sørgedraperier.
Rundt kisten stod høie kandelabere. Præster bad knælende
ved kistens fod. Og i hjørnerne af det purpurklæde, som
dækkede laaget, havde unge schweizerinder broderet: „Re
pose en paix.“
Som hun havde været det i livet, saaledes var keiserinden
ogsaa sørgeklædt i døden. En sort silkedragt omhyllede hende.
Det ædle ansigt, der havde været saa berømt paa grund af
sin skjønhed, havde ikke forandret sig; og skikkelsen havde
bevaret sin majestætiske ro.
Hendes haar var ordnet som i levende live. De blaa
øine, hvori der aldrig var bleven seet et glimt af ondskab
eller skadefryd, var lukkede. Hænderne, som havde vendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free