Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
KEISERINDE AF ØSTERRIGE OG DRONN. AF UNGARN
Samtlige blade gav i overstrømmende ord udtryk for lan
dets smerte. Hvor høit ungarerne skattede hende, fremgaar
blandt andet deraf, at man bestemte, at hendes biografi
skulde vedføies national-arkiverne for at bevare hendes bil
lede for landets historie.
Elisabeth var i besiddelse af en betydelig formue. Alene
hendes personlige smykker gaver fra Franz Joseph og
andre fyrstelige personer var værdsatte til fire millioner
gylden.
Hendes testamente var skrevet 1896 i Budapest; det var
egenhændigt og meget kortfattet: Hun efterlod slottet Lainz
til sin datter Valerie; hendes datter Gisela fik slottet Achil
leion paa Corfu. Alle hendes hofdamer og tjenere fik store
legater. Hun havde ikke heller glemt gamle venner og tid
ligere Iserere i Bayern. Inden sin hofstat havde hun rigest
betænkt sin tidligere omtalte forelæserinde, Ida von Ferenczy,
der i treti aar havde hørt til hendes nærmeste omgivelse:
foruden en stor pengesum, som keiserinden skjenkede hende,
beholdt hun for livstid sin aarlige gage og sin bolig i det
keiserlige slot.
I et foregaaende kapitel har jeg eiteret det ene af de digte,
som Elisabeth havde nedskrevet og hængt op i sit sovekam
mer paa Corfu; det viste os hendes tanker om døden og livet.
Det andet viser os, at hun øvede sig i ydmyghedens kunst,
og at hun ikke gjorde sig haab om at mindet om hende vil
leve blandt menneskene:
„Ob gross, ob klein erscheint, was wir gethan,
Wenn wir beschlossen unsere Erdenbahn;
Wie schnell ist ausgefiillt die leere Stelle!
Wie viel machfs Unterschied im Ocean,
Ein Tropfen weniger oder eine Welle.“ *)
I tidligere aar havde hun sagt, at hun vilde begraves
under det gamle træ ved Gbdollo, som havde været hende
saa kjært; i den sidste del af sit liv gjentog hun derimod
*) Af Albert Roderich, bekjendt medarbeider af „Fliegende Blatter“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
