Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 DRONNING MARIA SOPHIA AF NEAPEL
Det er de haarde prøvelser, som man gjennemgaar for
hverandre, der kitter hengivenheden fast: Moderen talte ikke
om sine følelser for sine børn; men hendes kjærlighed til
børnene gjennemtrængte hele hendes væsen.
Hendes opdragelsesmethode bar ikke lige frugter hos dem
alle. Men de havde alle en sterk kjærlighed til og en übe
tinget respekt for denne moder; de elskede hende under
hendes strenghed og høiagtede hende for hendes store pligt
opfyldelse.
III
Munchen under kong Ludvig den første. Selskabsliv hos hertug Max.
De kulturelle forhold i Munchen i den første halvdel af
det forrige aarhundrede var forholdsvis ret primitive.
Ganske vist kunde en ny aand paa en vis maade siges
at have holdt sit indtog med den første konge i Bayern. Men
Munchen vedblev dog endnu en tid at være i aandelig hen
seende en provinsby. Tysklands aandelige centrum havde,
som bekjendt, i lange tider været i Weimar, Goethes og
Schillers, Lessings og Wielands residens.
Bayerns hovedstad var ikke halvt saa stor, som den er i
vore dage. Den gjorde et næsten landsby-mæssigt indtryk;
haver laa strøede rundt mellem husmasserne.
Befolkningen bestod hovedsagelig af haandverkere, smaa
borgere og embedsmænd, samt studenterne ved universitetet
og tjenerne ved hoffet.
Hovedstadens gjester bestod i modsætning til nutiden
hovedsagelig af bønder og tømmerhuggere fra de nær
liggende distrikter.
Man dyrkede i ringe grad det private selskabsliv. Men
de forskjellige samfundsklassers frie og utvungne samvær
paa offentlige steder mindede om italiensk folkeliv, navnlig
efter at kong Ludvigs planer til hovedstadens forskjønnelse
havde begyndt at trække gamle og unge kunstnere til hans by.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
