- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Tredie bind. II. Den nyere tid, 1811-1907 /
38

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 DRONNING MARIA SOPHIA AF NEAPEL
Men Østerrige fik England til at modarbeide hans plan under
paaskud af, at der gjennem dette giftermaal vilde blive dan
net en altfor mægtig forbindelse mellem de bourbonske fa
milier, som regjerede i Frankrige, Spanien og Neapel.
Kongen anholdt derfor om en østerrigsk prinsesses haand.
1837 blev han viet til erkehertug Karl af Østerriges dat
ter, Maria Theresia, med hvem han fik fem sønner og fire
døtre.
Trods sin høie titel, sit stolte navn og sin afstamning var
den nye dronning meget hverdagslig skiønt forøvrig ikke
blottet for husmoderlige dyder. Havde hun været født i de
lavere lag, og var hun bleven gift med en haandverker eller
en kjøbmand, vilde hun have havt betingelser for at blive en
god, maaske en mønstergyldig matrone.
Hun levede for sin egtefælle, for sin familie og for hus
lige sysler; det fortælles, at hun lappede sine børns klæder
med egen haand. Men hun syntes ganske at mangle for
staaelse af, at en dronning har andre og videre opgaver og
pligter end at være husmoder; og en trone var ikke hendes
rette plads.
I visse henseender lignede hun sin gemal: ligesom denne
var hun enkel og nøisom. Paa dette punkt gik hun ham
endog en saa høi gang, at han følte sig plaget deraf; og
ved middagsbordet sagde han en dag til hende:
„Du vil snart bringe det saa langt, at vi bliver nødsagede
til at opvarte os seiv ved bordet!"
Macaroni var kongens og børnenes yndlingsret. En af
Ferdinands livretter var desuden raa løg, som han pleiede
at skrælle med fingrene. Levemaaden i det kongelige hus
var overhovedet yderst tarvelig.
Dronningen kunde dog aldrig rigtig forsone sig med det
neapolitanske kjøkken, men lod præparere for sig nogle
solide, tyske retter. Hun kunde heller aldrig tilegne sig det
italienske sprog, men lærte blot den neapolitanske folkedia
lekt, som hun radbrækkede paa en übehagelig maade med
sin brede, østerrigske udtale.
Ogsaa kongen, prinserne og hoffet talte den mest ud
prægede folkedialekt.
Ligesaa populær, som Ferdinands første hustru havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:56:06 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/3/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free