Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
EN FORGLEMT HELTINDE
været, ligesaa upopulær var Maria Theresia. Hun gjorde
heller intet for at vinde neapolitanernes kjærlighed, men
levede helst et tilbagetrukket liv. At hun saa afgjort hadede
glans og pragt tiltalte ingenlunde neapolitanerne, som altid
har været bekjendte for at elske fester og skuespil.
Naarsomhelst den kongelige familie havde anledning der
til, drog den bort fra Neapel og leirede sig paa et eller
andet stille sted; navnlig yndede kongeparret slottene i Ca
serta og Gaeta.
Ferdinands hovedfornøielse bestod i at kjøre. Hver etter
middag foretog han en kjøretur; i regien tog han hele fa
milien med sig, og han styrede hestene seiv.
Paa disse ture ledsagedes den kongelige vogn af høie
officerer. Desuden var rytter-afdelinger opstillede langs
veiene, hvor de kongelige skulde passere. Privatfolk, som
var ude og trak frisk luft paa samme tid og sted, blev af ryt
terne tvungne til at stanse, indtil kongevognen var kjørt
forbi. Dette var dog ikke dikteret af ønsket om ceremonier
og høflighed, men af forsigtighedshensyn.
Ferdinands uddannelse havde været forsømt, og den var
bleven afbrudt altfor tidlig. Han læste lidet eller intet. Sine
ordrer vedrørende de vigtigste statsanliggender skrev han i
almindelige, egenhændige breve, i familiære udtryk og paa
tarvelige, smaa ark. Undertiden benyttede han endog den
neapolitanske folkedialekt i sine officielle skrivelser.
De bøger, som han udvalgte til læseøvelser for sine børn,
behandlede næsten udelukkende helgeners liv; forfattere og
literater betragtede han som en underordnet og foragtelig
kaste.
En lignende blanding af sneversyn og hovmod kom frem
i hans betragtning af fremmede folkeslag: Englænderne
kaldte han „caccalainoli“ (fiskehandlere); og den øvrige
kongelige familie efterplapprede ham! Franskmændene blev
betegnede som „parrucchieri“ (frisører). Russerne kaldtes
„marragiosego“ (talg-spisere) o. s. fr. Østerrigerne var de
eneste af de fremmede folkeslag, som blev omtalt med ag
telse, fordi dronningen var østerrigerinde.
Af og til kom der et glimt af humor frem i kongens geo
grafi-undervisning. Med hensyn til det neapolitanske riges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
