Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FORGLEMT HELTINDE 385
ved at kunne gjøre sin egen vilje gjældende og beherske
ham.
Den samme taktik søgte hun som allerede antydet
at bringe til anvendelse ligeoverfor Maria Sophia. Men den
bayerske prinssesse, som nu var Neapels dronning, var en
altfor selvstændig natur til at lade sig spænde ind under
det aag, som enkedronningen havde tiltænkt hende. Sviger
datteren var sin svigermoder jevnbyrdig i viljekraft; og i
aand og intelligens var hun hende sikkert overlegen.
Maria Sophia havde ogsaa i politisk henseende sine be
stemte anskuelser, der stod i modstrid til enkedronningens.
Maria Theresia var gjennemsyret af de gamle, absolutisti
ske idéer. Hun havde ingen forstaaelse for de nye friheds
principer og for tidens krav. Som sin afdøde gemal saa hun
tronens bedste støtter i politi og præsteskab; hun var en
modstander af enhver reformbevægelse i liberal-demokratisk
retning.
Den unge dronning hyldede derimod liberale anskuelser
og gjorde sig aabent til talsmand for dem. Saa ung, som
hun var, forstod hun, at der var „something rotten“ i det
neapolitanske regjeringsmaskineri. Hun sagde sin mening til
kongen og raadede ham til at give landet en ny, liberal for
fatning; og hun opirrede sin svigermoder og hendes tilhæn
gere ved at komme med udtalelser som denne:
„En forfatning er ingen ulykke. I mit hjemland, i det
konstitutionelle Bayern, er den kongelige familie elsket og
æret! “
Historien lærer, som bekjendt, at kvinder med glans og
hæder har udfyldt det høieste og vigtigste politiske embede:
Englands historie har sin Elisabeth; Ruslands historie har
sin Catharina; Østerrige og Ungarn har sin Maria Theresia
og Skandinaviens sin Margareta.
Ogsaa Neapels Maria Sophia afgiver et af historiens ikke
faa vidnesbyrd om, at kvinden kan have et sundere politisk
skjøn og omdømme end manden. Kongen havde ingen bedre
raadgiver end sin egen dronning; havde hun ved denne lei
lighed faaet raade, saa vilde udviklingen maaske have taget
et andet løb, og det er ikke umuligt, at revolutionen kunde
have været undgaaet.
Clara Tschudi; En forglemt heltinde 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
