Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 DRONNING MARIA SOPHIA AF NEAPEL
Forklaringsgrunden ligger væsentlig i tre omstændig
heder.
Den ene var de helt igjennem raadne forhold i det nea
politanske rige: et militærvæsen, der var baseret paa frem
mede leietropper; en korrumperet administration, der var
gjennemsyret af slendrian, bestikkelser og underslæb; et
hensynsløst og forhadt politi, en raa og uvidende geistlighed.
Den anden var de politiske strømninger i datidens Italien:
En almen-europæisk, demokratisk strømning med udspring
i de franske revolutioner; og en specifik italiensk national
strømning, som jeg i forrige kapitel har pegt paa der
med udspring i gamle tiders stolte traditioner sigtede paa
en samling af de adskilte italienske dele til en eneste stat:
„Italia una“ !
Den tredie omstændighed var endelig den, at ledelsen af
den demokratisk-nationale bevægelse tilfaldt en mand som
Garibaldi.
Ingen var som han skikket til fører i denne bevægelse.
Glødende af fædrelandskjærlighed og frihedssind, en sand
demokrat og samtidig inspireret af tanken paa Italiens enhed,
de undertryktes ven, tyrannernes fiende, uegennyttig, op
ofrende og forvoven, en ridder uden frygt og uden falskhed,
med en evne som faa i historien til at vække begeistring,
var han som skabt til folkehelt!
Hvor han viste sig med sin sorte filthat og sin røde bluse,
rev han masserne med sig med uimodstaalig magt. Han
blev i kort tid saa at sige Italiens „bankende hjerte Snart
kom der til at straale om hans person og navn en formelig
overjordisk glorie i lighed med den, der omstraaler et navn
som schweizernes sagnhelt Wilhelm Tell og franskmændenes
Johanna af Orleans.
I forcerede marscher ilede Garibaldi afsted for ikke at
give de kongelige tropper tid til at fatte sig efter sine ne
derlag.
Tyve dage efter at han havde sat foden paa Neapels fast
land, befandt han sig i Salerno, faa mile fra hovedstaden.
Han hilstes overalt som befrier. Hans armée fandt blom
sterkranse og rekrutter, hvor den havde ventet at møde
fiender. Garibaldi kunde med sandhed anvende paa sig den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
