Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
EN FORGLEMT HELTINDE
bekjendte udtalelse, der tilskrives en af Italiens første hær
førere i oldtiden:
„Jeg kom, jeg saa, jeg vandt!“
Ved det kongelige hof i Neapel gjorde disse begivenheder
et rystende indtryk. Mange anseede royalister flygtede ud
af landet.
„Vil Ida alle forlade mig?“ spurgte kongen modløs.
Enkedronningens fader, erkehertug Karl af Østerrige,
havde i tidligere aar raadet kong Ferdinand til sterkt at
befæste Gaeta ogCapua; i tilfælde af en revolution i hoved
staden vilde han kunne trække sig did tilbage for at afvente
begivenhedernes gang.
I erindring om sin faders raad var Maria Theresia straks
reist afsted til Gaeta med sine sønner og døtre; men flere
af hendes fortroligste venner var blevne hos kongen.
Ved efterretningen omGaribaldis landstigning havde Frants
spurgt hertugen af Chambord om hans mening om forholdene.
Overhovedet for familien Bourbon havde svaret:
„I det øieblik, da Catilina staar foran porten, er der ikke
tid til concessioner og reformer. Kongen maa stige tilhest
og føre sine tropper mod Garibaldi og hans partifæller!“
Denne udtalelse stemte overens med den unge dronnings
mening og lyst.
Hun vilde, om hendes raad var bleven spurgt og hørt,
have stemt for et forbund med Victor Emanuel, dengang
der var anledning til dette. Men nu, da anledningen var
spildt, og fienden rykkede fremad, forekom det hende, at
der ikke burde være spørgsmaal om andet end at trække
sværdet og forsvare sig.
Mirabeau havde sagt om Marie Antoinette, at hun var
den eneste mand i kong Ludvig den sekstendes nærhed.
De, som saa Maria Sophia ved det neapolitanske hof, har
udtalt det samme om hende; de har forsikret, at hun i
denne kritiske tid var næsten den eneste, som ikke tabte
hovedet aldeles.
Hun søgte at sætte mod i sin egtefælle og opfordrede
ham indtrængende til at optage kampen. Men til hendes
fortvivlelse var Frants ikke istand til at mande sig op til at
fatte en afgjørende bestemmelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
