Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 DRONNING MARIA SOPHIA AF NEAPEL
Aldrig kom den tidligere paapegede lighed mellem ham
og Ludvig den sekstende af Frankrige skarpere frem end i
disse dage. Kongen var som et rør, der bevægedes hid og
did af vinden, mistvivlende om sin egen energi og dømme
kraft, mistroisk ligeoverfor sine nærmeste og sine raadgivere,
søgende støtte snart her, snart der, men uden at kunne be
slutte sig til noget, før det var for silde.
Vi ved, at hans gemalinde paa et tidligere stadium havde
raadet ham til at give landet en fri forfatning, og at denne
forfatning havde været folkets ønske.
Nu da det var for sent, gjorde han et forsøg i denne ret
ning. Men han havde ladet den gunstige leilighed gaa forbi;
og man troede ikke længer paa løfter fra hans side.
Paa lignende maade optraadte han i forholdet til Sardi
nien og dets konge: Omsider gav han tegn til, at han var
villig til at strække haanden ud til et forbund; men Victor
Emanuel og Cavour afviste den fremstrakte haand.
Hans regjering søgte beskyttelse hos Rusland, hos Frank
rige, hos enhver, som syntes at have nogle betingelser for
at kunne hjælpe. Men begivenhederne var løbne fra de
bourbonske diplomater; og alle deres bestræbelser var for
gjeves.
Som sidste middel søgte Frants at indlede underhand
linger med selve Garibaldi. Underhandlingernes tid var imid
lertid forbi, afgjørelsen kunde kun ske ved sværdet!
Parti-bølgerne gik høit i det neapolitanske rige.
I byen Neapel syntes flertallet endnu at holde paa kongen
og det gamle kongehus. Det klerikale-absolutistiske parti
havde meget at sige i hovedstaden; og for dette parti var
tanken om en sammensmeltning af neapolitanere og piemon
tesere en afskylighed.
Men heller ikke de klerikale var tilfredse med det for
haandenværende regimente.
De søgte at faa kongen til at slaa et kraftigt slag.
I slutningen af august maaned udstedte partiet et mani
fest i det neapolitanske folks navn, hvori det heder:
„Kongerne er skabte for folkene, ikke folkene for kon
gerne!
Deres udødelige stamfader, Karl den tredie, rev os ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
