Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN FORGLEMT HELTINDE 399
drager jeg bort med en del af min hær for at bidrage til, at
min hovedstad ikke skal blive saaret eller skadet.
Jeg er neapolitaner! Fyldt af bitter sorg henvender jeg
disse afskedsord til mine høit elskede undersaatter. Hvordan
end min skjebne bliver, vil jeg beholde dem i varm og
kjærlig erindring!
Jeg lægger dem paa hjerte at bevare samdrægtighed, fred,
borgerdyder. Og jeg beder om, at ikke en umaadeholden
iver for min skjebne maa blive den brandfakkel, som for
styrrer den indre ro.
Skulde det behage den guddommelige retfærdighed atter
at indsætte mig paa mine forfædres trone, saa bønfalder jeg
kun om, at jeg maa gjense mine neapolitanere enige og
lykkelige.“
Til de fremmede magter henvendte han samtidig en pro
test mod Garibaldis indtrængen og et forbehold af sine ret
tigheder.
Man kan tænke sig, hvilken anstrengelse det maatte koste
kongeparret saa pludselig at gjøre sig istand til flugt.
Natten mellem den femte og sjette september havde ikke
været rolig paa slottet. En række kolossale vogne, næsten
halvt saa store som smaahuse, var under militær bevogtning
i stilhed kjørte bort.
Tidlig den følgende morgen blev en mængde bagage sendt
ombord i to dampskibe, som laa for anker i militærhavnen.
Næsten alt, hvad der blev indpakket, var personlige gjen
stande eller husholdningssager. Intet af større værdi blev
borttaget fra det kongelige slot. Man efterlod, eksempelvis,
de uhyre mængder af guld- og sølv-service, som havde gaaet
i arv i de 126 aar, Bourbonerne havde regjeret i Neapel.
Alt dette blev af Garibaldi senere overleveret til den pro
visoriske regjering.
Ifølge kongens udtrykkelige befaling blev hele slottets
kostbare inventarium og en udmerket malerisamling ladte
tilbage paa sine pladse.
Det eneste, som Frants ønskede at beholde, var et maleri
af St. Peter, en statue og en buste i marmor af pave Pius
den niende, et billede af Tizian (Alessandro Farnese) samt
„den hellige familie" af Raphaeh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
