Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
401
EN FORGLEMT HELTINDE
Klokken fire om eftermiddagen havde ministrene møde;
kongens forestaaende afreise var da offentlig bekjendt. De
togede i fællesskab til slottet for at sige farvel til sin hersker;
for sidste gang kyssede de hans haand i skyggen af hans
fædres hjem.
Frants gjorde forsøg paa at beherske sig. Han talte venlig
med alle; af frygt for at tabe fatningen spøgte han med flere
af dem. Med stor ømhed omfavnede han sine hengivne ven
ner Torella og Spinelli.
Men antallet af dem, som var tllstede, var sørgelig lidet;
de fleste af dem, som havde modtaget store gaver af konge
parret, holdt sig borte. Alle tjenere fra de kongelige slotte
var dog komne; og mange græd ved skilsmissen fra dron
ningen.
Hun søgte at opretholde deres mod ved trøstende ord
og ved at udtrykke forhaabninger, som hun sandsynligvis
nærede.
„Vi kommer snart tilbage,“ sagde hun, medens de kys
sede hendes hænder.
Hvor godmodig og bevægelig Neapels befolkning end er,
saa man ude i byen alligevel ingen tegn paa deltagelse for
kongen og dronningen. De fleste betragtede deres afreise
som et pant paa, at hovedstaden ikke vilde blive skueplad
sen for kamp; alle tænkte paa Garibaldis komme, nogle med
haab, andre med frygt.
Klokken halv seks forlod Frants og Maria Sophia slottet
tilfods. Dronningen var klædt i en almindelig reisedragt;
paa hovedet havde hun en stor, rund straahat, pyntet med
blomster. Kongen bar uniform.
Fulgte af nogle af hoffets damer og herrer gik de gjen
nem paladsets store haver ned ad de høie trapper, som førte
til arsenalet.
Maria Sophia støttede sig til kongens arm. Skjønt der ikke
manglede onde varsler, som kastede skygge over afreisens
stund, var hun tilsyneladende fattet, næsten munter.
Neapels golf laa speilblank og mørkeblaa, glinsende som
af sølv. Men længre borte saa man det høie Vesuv med
sin nøgne, brændende top, ligesom en trusel midt i na
turens straalende skjønhed.
Clara Tschudi: En forglemt heltinde 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
