Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Schweiz - I. Neuchâtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Jeg gned mine øine og reiste mig. Morgenen
dæmrede. Jeg huskede, at jeg havde forladt
Paris; — paa bænken ligeoverfor laa rosen
buketten halvt vissen mellem mine schawler og
øvrige reise-effekter. Jeg frøs, idet jeg stak
hovedet ud af vinduet. Himlen var blåa; rundt
om mig saa jeg høie, snedækkede fjelde og vilde
skove, hvor man med møie havde banet en vei.
Det var tydeligt: vi nærmede os schweizer
grænsen.
Jernbanen for i rasende fart gjennem det
ensomme landskab. Saa skiftedes vogne; grænsen
ved Pontalier var overskreden, og toget brusede
atter afsted. Jeg viste, at nu maatte jeg være
nær maalet.
„Couvet," skreg konduktøren. Hurtig greb
jeg mit tøi, hoppede ud og stod ligeoverfor et
lidet træskur — stationsbygningen! Det var i
graalysningen og bidende koldt. Af jernbane
betjening intet spor. Dragere til at tåge tøiet
saaes ikke. Jeg havde meldt min ankomst, men
intet menneske var nede for at møde mig. Na
turligvis vidste jeg min fremtidige vertindes navn,
dog, dermed var al min viden til ende. Jeg havde
ingen anelse hverken om gadenavn eller hus
nummer. Fandtes der gode hoteller i byen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
