Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En julaftens fataliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
denne verden; og jeg for op af stolen hurtigere,
end jeg var kommen ned i den. I befippelsen
stødte jeg mod en etagére. Jeg har en dunkel
forestilling om, at en buste med en klirrende
lyd faldt paa gulvet, og jeg hørte som gjennem
en taage baronessens røst: „Ach, mein Schiller!"
og min egen: „Ach, entschuldigen Sie! Die
Katzen sind aber mein Entsetzen!"
Hen til hende var jeg kjørt i sporvogn,
glad og tilfreds med hele verden. Jeg hang
med hovedet, da jeg tilfods traskede hjem. Der
var liv af folk i alle gader. Kirkeklokkerne
svarede hinanden; de ringede julen ind. Luften
var kold, men solen skinnede, veiret var vak
kert. Dog, i mit indre skinnede ingen sol. Et
venskab, som jeg såtte pris paa, var uoprettelig
gaaet istykker. Jeg vidste desuden, at en skarp
straffepræken ventede mig, nåar jeg kom hjem
og maatte fortælle det sørgelige udfald af min
mission. For at forøge mine mørke tanker faldt
det mig pludselig ind, at vi uden baronesse
Wolfersdorff vilde være tretten tilbords. Flere
af selskabet, deriblandt grevinde L., vilde —
det vidste jeg med bestemthed — blive høist
übehagelig berørte af dette slemme tal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
