Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En julaftens fataliteter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Gjesternes overtro maatte tages i betragt
ning; jeg maatte for enhver pris se at skaffe
endnu en gjest tilveie. En norskfødt sydame,
frøken Hansen, hvis flinke fingre havde forfær
diget mere end en kjole for mig, beskeden og
af et præsentabelt ydre, boede ikke langt fra
os ; hun vilde sikkert blive henrykt over en
indbydelse til vor lille festlighed. Uden først
at raadspørge frøken Bang ilede jeg op de fire
trapper til hende. Jeg traf hende hjemme, hun
tilsagde med glæde at komme; og betydelig
lettere om hjertet skyndte jeg mig nu endelig
hjem.
Her ventede der mig et uventet syn. Kas
sen fra hjørneskabet var bragt ud i forstuen og
stod midt paa gulvet. Laaget var brudt op; en
skrækkelig lugt fyldte rummet. Frøken Bang
stod grædende med foldede hænder som ved en
ligbaare. Vor vertinde, fru Muller, syntes ikke
langtfra at dele hendes fortvivlelse. Hun holdt
i hver haand en grønskimlet masse, rester af
fordums herligheder — af to deilige, stegte
gjæs, som var totalt bedærvede ved den altfor
lange opbevaring.
Da hun fik øie paa mig i døren, udbrød
hun: „Ach, wie Jammerschade um die schonen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
