Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1908.] BRØDREMENIGIIEDEN I NORGE.
studere, kom tilbage til Bergen og prædikede som det synes
godt. Han sluttede sig nu til Brødrene og blev Lærer i Neu
saltz til 1746, siden i Zeist. 1748 kom han tilbage til Bergen,
hvor han havde sin Moder ilive. Hilbrandt Meyer fortæller, at
man nu i denne Kreds fik se smukke Klæder og tækkeligere
Arisigter. Dette tyder jo paa en Tilbagetræden af det mørke
pietistiske Væsen og tør være et Udslag af den Sværmeriets
Aand, der i saa mange Menigheder ytrede sig i en overstrøm
mende Glæde, smagløse Billeder og Leg med det hellige.
Eiter H. Meyer erkjendte de fornuftigste blandt Herrnhutterne i
Bergen, at deres Forhold i de første 6 Aar ikke var saa „rime
ligt", som det skulde være. Som i alle lignende Tilfælde var det
Læreembedet, man angreb, men man syntes ogsaa at ville „jage
al Slags Lærdom, Flid, Studering i Landflygtighed ved at give
dem foragtelige Navne".
Spliden vedvarede, og man sendte fremdeles fredsstiftende
Brødre, der for den første Tid ingen Fremgang havde. 1749
kom en Rantzau, der rimeligvis har tilhørt den danske Adels
familie. Han synes at have havt Formue, da det var hans
Tanke, nåar han havde faaet udført sin Giftermaals-Plan, at
kjøbe Møhlenpris med dets mange Privilegier, der i sin Tid var
erhvervede af den bekjendte Christian Thormøhlen. Det lykkedes
ikke Rantzau at stifte Fred, og der blev Intet af hans Gifter
maal eller Kjøbet af Møhlenpris. Det havde været hans Plan
her at anlægge en Koloni. Tanken om en saadan var flere Aar
tidligere fremført af Jens Rennord, og senere kom den atter op,
da Brødrene havde faaot Tilladelse til at anlægge Christians
feld, og man gjerne vilde have en Herrnhutterby ogsaa i Norge,
men Tiden var da bleven en anden, og Brødrenes Rolle i Bergen
var udspillet.
Foruden Rennord var der 2 Prester, som ganske tilhørte
Herrnhutterne, nemlig Lyder Fasting og Joswa Schaffner 1.
Den sidste kom til Bergen 1750 for at finde en Plads her, men
det lykkedes ikke. 1756 blev han dog residerende Kapellan i
1 I Skrivelse af ste Maj 1744 til Grev Holstein. N. Mag. s. o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
