Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 [No. 1.
D. THRAP
.
Haus. Han var født i Slagelse 1716, blev 1772 Sogneprest til
Nykirken, hvor han døde 15de Oktbr. 1773. Han blev anden
Gang gift med Anna Sophia Båge r, Datter af Cancelliraad
og Lagmand Johan Bager, altsaa en af Bergens fornemste
Damer. Hun var bleven betagen af Rejselyst og opholdt sig
længe i Udlandet. Høsten 1767 vendte hun tilbage, og det
synes, som man inden Brødrenes Kreds var „forlegen" med
hende. Hun var vistnok rejst fra Bergen for at finde Fred og
Hvile i det herrnhuttiske Søsterskab, men man havde i mange
Aar ikke vidst Noget om hende. Presten Schaffner udtaler seiv
22de Febr. 1768 sin „Forlegenhed" med hende, men tilføjer, at
hun udtalte sig med Højagtelse om Brødrenes Samfund. 18de
August var hun allerede bleven hans Hustru og fik af For
standeren Ole Backer det Vidnesbyrd, at hun sluttede sig godt
til dem i alle Dele 1. Foruden hine 2 Prester kunde ogsaa
Fredrik Fasting paa en Maade regnes til deres Tilhængere.
Han var 1743 bleven personel Kapellan til Korskirken, 1748
resid. Kapellan til Nykirken, hvor han 1769 blev Sogneprest,
men døde allerede Iste Juni 1769. Ole Backer skriver om ham,
at „han forkynder Frelseren, men ikke rent, hans blodige For
soning nævnes saa lidet". Det vil heraf forstaaes, at han ikke
i et og alt har sluttet sig til Brødrene, om han end i det væsent
lige sympatiserede med dem.
Lyder Fasting var død 1748, og Schaffner var paa Landet.
Rennord stod tilbage som den eneste Prest, Brødrene havde at
holde sig til, da her ingen Societetsforstander var. Dette synes
ogsaa at have været efter Rennords Ønske. I alle Fald mente
man allerede i Zeisbergers Tid, at han helst vilde være alene,
og det var han da nu, men heder det i Ole Backers Skr. af
22de Juni 1768 „hans Vandel blev mer og mer uexemplarisk,
og hans Prædikener og Opbyggelsestaler altid aandløsere, saa at
Brødrene næsten ikke mere vilde søge dem". Det blev ikke
bedre, da Doktor Tii r ek, som 1750 var dragen til Zeist, vendte
tilbage, ligesom ogsaa Hans Petsch, der siden 1752 var ud
1 0. Backers Skrivelse af ste Oktober 1768 (Arkivet i Herrnhut).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
