Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi.
52
faa et Sammenskud til Kanonbaade istand 1808, og til Uni
versitetet bidrog Norges største By ikke saa meget som
Grev Wedel eller Jakob Aall alene. At Biskop Brun her
gjorde hvad han kunde, for at bringe Befolkningen til at
være med i dette Anliggende, der før ikke synes at have
interesseret ham, men som nu maatte ligge ham dybt paa
Hjerte, siger sig seiv. Men her mødte han en stor Skuffelse.
Han fik Byens første Mænd til at gaa omkring og samle
Bidrag og gik seiv til Embedsmændene, «vistnok den mest
lidende Klasse i vor Stat», men 21 Oktbr. 1811 maatte han
bede Direktørerne i Selskabet for Norges Vel, at de vilde
«fremvandre Deres Kjæmpeskridt til det skjønne Maal, uden
at vente noget vigtigt fra Bergen». Han havde nok i 37
Aar «snakket Bergenserne adskillige Penge af Pungen, hvor
ved fremvirkedes adskilligt Godt, Godt, men ikke Stort».
Han havde som anført ikke høje Tanker om Befolk
ningen og omtaler det som en Mærkelighed, at hans «Aands
kraft ikke er sunken, skjønt den arbeider under krænkende
Næringssorg indtil denne Dag, og skjønt hans Virksomhed
blev i al denne Tid paa en Kant af Norge, hvor i det høie
ste den kjere Mediocrité trives». Hans Aand ejede dog ikke
blot Kraft, men ogsaa Mildhed, og han vidste at undskylde
sine Bergensere med den Bemærkning, at ingen ejede Halv
parten af hvad Isaachsen i Kristianssand og Meincke i Thrond
hjem kunde raade over, samt at det faldt overmaade vanskeligt
at holde Byens Indretninger til de fattiges og syges Pleje
oppe.
Man ser saaledes, at Biskopens Magt over den bergen-
ske Befolkning ikke var uindskrænket. Vil man ikke gaa
saa vidt som at sige: Bergenserne fulgte ham, saa længe
det intet kostede, saa kan man nok med Tryghed sige:
de fulgte ham ikke længer, end de forstod ham. I 1811 har
neppe den fulde Forstaaelse været der, men i 1814 forstod
de ham godt. Der blev i dette Aar maaske ikke paa nogen
Kant af Landet lagt for Dagen en saa storartet, levende
og ejendommelig Iver for Fædrelandets Anliggender som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
