Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 53
Bergen. Det gjaldt nu at vise et Fædrelandssind, hvori Selv
stændigheds-Tanken og Svenskehadet paa mange Maader
fandt sit Udtryk. Man var langt borte fra Begivenhedernes
Skueplads, langt borte fra Kundskåben om de virkelige For
hold, og der var vel mange, der var fast forvissede om, at
Bergen var Landets første By ligesaa sikkert som, at den
var den største. Der var andre betydelige Mænd i Bergen
paa denne Tid end Biskopen. Der var Christie, P
. Motz
feldt, Edvard Hagerup, Jonas Rein, Stiftamtmand
J. R. Bull, Justitiarius Jørgen Schydtz, men ikke en af
dem synes at have havt nogen direkte Andel i Fremkaldelsen
af den ildfulde Stemning, der gjennemglødede den hele Be
folkning. Det var fra Biskopen det hele gik ud. I Kjærlig
hed til sit Fædreland og sit Folk har han aldrig havt sin
Overmand i vort Land, og han fortjener tilfulde det Navn,
hans Ven, Niels Hertzberg 1) gav ham af «en excentrisk
Nordmand», men alt Demokrati var en Tanke, der var
fremmed for hans Sjæl; Det var derfor ingenlunde den fri
Forfatning, der for ham var det store, der skulde opnaaes i
1814, men den nationale Selvstændighed og først og fremst
det nationale Kongedømme, hvis Ide opfiammede hans
af Sagatiden og de gamle Minder opfyldte Sjæl og bragte
ham den store Glæde i de korte Sommerdage og den ligesaa
store Smerte efter Kampens Afslutning. Det synes, som han
har næret liden i sin Sjæl ved det glødende Had til Sverige.
3 Krige med dette Land fik han opleve. Han havde altid
sværmet for al mandig Idræt, og Kamp var hans Liv. Som
Prædikant var han jo altid den rustede Kjæmper mod Van
troen og dens Mænd, og ikke det alene. Allerede 1797 heder
det om en Prædiken, han holdt iste Juledag: «Ingen Gene
ral kunde i stærkere Udtryk opfordre til modigen at stride,
nåar det gjaldt Fædrelandets Frihed, Ære og Selvstændighed.
Han sluttede med de Ord: da Brødre; ville vi tilraabe hinan
den: lader os seire eller dø 2)»! Nu paa et Tidspunkt, da
’) Pavels Dagbog 4/io 18 14.
2) J. L. Schydtz til Nyerup 6/i 1798. (L. Daae: Breve til Nyerup 5).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
