Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’9
»Saa kan jeg jo gaae ned. ’Sode Rika, maa jeg
ikke det?«
»Jmorgen, hvis det bliver bedre med ham.«
»Jmorgen« det siger Dn altid, Rikal .men det
er nu vist en Maaned siden jeg saae Anton. Jeg vilde
vise ham disse smukke Musiingskaller, der ganske ligne
smaa Huse. Jeg har faaet dem af Moer Kajsas Bene-
Er de ikke smukke ?«
»Jo, meget smukke. Men idag kan det ikke
more Anton at see de1n.« s
»Sode, kjære Nik-. vaer ikke styg!« Og den
lille Sirene, som Naturen allerede havde lcert at be-
nytte sig as sine Fordele , klattrede behandigt op paa
«Erikao Skjød-, lagde sin Kind op til hendes og saae
hende med et saa inderligt og tillcdssuldt Blik iOinene,
atErikn forsaavidt gav efter, at hun lovede om Aftenen
at foke hende til Anton.
Gabkielle, som ikke turde forlange mere, begyndte
atter at lege med Moer Kajsao Lenr. en lille rask Pige-
som Haraldson med en hos ham sjelden Barmhjertighed
havde’ taget til sig, fordi-Troes Moder, en fattig Fisters
enke, som i mange Aar havde solgt Fisk paa Tids-sler-
ganske nvlig var omkommet ved etUlvkkeotilsalde· Men ’
Legen vilde ikke ret komme i Gang, thi Gabricllen
Utaalmodighed forstyrre-de i det ene Øieblik al den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
