Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Fornøielse hun havde besteckbt sig for at fremkalde det
foregaaende-
Omsidek kom Aftenen, som Gabrielle saa inderlig
længtes efter. Ved Erikas Haand traadte Cadet-
elle ind i Sovekammeret Anton sad halv opkeist
i Sengen og morede sig ubevidst med at trakke Bout-
utden ud as Sengetaeppet· .
»Ella!« udraabte han glad og udstrakte Armene ·mod
den elskede Sosier. »Gud stee Lov at Du er kommen
hjem. — Nu»stal Du ikke mere reise framig og lade
mig alene nede i den hæslige sorte Pligt, hvor jeg om
Natten, da vi seilede gjennem-—- uei, jeg tør ikke sige
Dig det, thi det var kan Nedvoerge, sagde Fader. Men
—· hvor det er koldt her, hul Som slaaet heeopl See
jeg har trukket Seilet saa langt op over mig, og dog
ck ret snart oaadt. Tag Dig iagt, Ellm Du foe-
kjolee Dig, hvis Du vader saaledes i Vaadet.«
Gebeielle brast i»Taaeer og kastede sig iaed et
Udtryk as Frygt i alle, Miner i Erikas Arme: »Sode
Rika«· Aatoa iadjagee mig Frygt « Han seet saa
bleg og hasolig ud som undertiden Meger. og saa taler
hansaa tydeligt-« -
,,GrDa bange for sig, ÆZ««»spakgte den sygt
Dreng, og hans Stemme forraadte Sorg. ,,Veee det
ske, jeg feiet ;migs saa vel; mk Da skdder Pes- paa
Sengen hos Fig, saa tor Vandet ikke komme op, men
-
—»s0·00sfodc5»·—s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
