Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Ekila hver Gang denne fjernede sig til en anden Side
as Kammeret. Omsider indslnmrede Drengen, træt
paa Legeme og Sjeeh imedens Gabkielle med sin lille
Haand klappede hans hede Kinder og aandede Kjoling
paa den brændende Pande.
»J holder det ilke nd med at vaage saaledes,
Jomfru Erika,« sagde Haraldson, i en venligere Tone
end sædvanligt, da Erika vendte tilbage med Gabrielle
sra den Sygee Kunstner-
»Ja, jeg seer J finder det overflødigt, Haraldson,
siden nein lille Sopha er flyttet nd.«
»Det komne- as, at jeg selv agter at ligge der-
inde til Vikger kommet tilbage. Jeg skal give Drengen
al den Spleie han behøvet-, og J kan være overbeviist
om, Jomfru Erila, at skjøndt jeg er streng og barsk ——
det ee nn engang min Natur — saa vil jeg dog ikke
gjøre mit eget Barn noget Ondt.«
»Maaskee vil I det ikke, snen det er sikkert, -at
J indjager Drengen Skræk alene med Edetn Øine.«
»Jkke naar vi er alene. Saa er han spag som
et Lam, og jeg et da aldrig streng. Hvis Jtz isiekgil ned
saa ofte, Jomfru Eeikcy saa vilde han blive,cnegetbedre.
Jeg kunde da lettere store ham med·n1ildere Midler.«
»Naar jeg knn vidste det var Sandhed, vilde seg-
aldrig gaae ned,« svarede Ekitaz ,,1nen, Haraldson,« tnn
Gud seer-hvordan Alt gaaer til. Jeg kan ilie ved denne
·-—»k—.« » »· ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
