Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91»
saa bliver det Altsammen nede i Dyder «Hvis Da
vidste Clla, hvem der ligger det-! Hu, hu, see ikke
derned! Du vilde da blive saa bange, atDn ikke kunde
sove i mange Nætter Men jeg er nodt dertil, mine
Øine dragen bestandig derved enten jeg vil eller ikke.«
»Men hvad seer Du da ?" hviskede Gabriellc,-alle-
rede bemægtiget af en indvortes Gysen. som hørte
hun et vidunderligt Sagn.
»Jeg maa tie, eller-o faaer jeg Prygl, saa jeg .·
maa vride mig.« Og nu begyndte de sædvanlige Krum-
ninger med Legemet ligesom han fogte at redde sig for
Slagenr. Mwieligt var det imidlertid, at han ikke
streg, sijondt Ansigtet toltede større Smerte end sæd-
oanligt. Og da Erila, som med tro Omhyggelighed
’fulgte hver Forandring i Sygdommen, spurgte ham-
oni det ikke gjorte ondt idag, svarede han sagte, næsten
hoidstendu
»Al, det giør grumme ondt, værre end ellekoz
men jeg tør ikke skrige, for saa seer han paa enig, og
det giør endnu mere ondt-« -"
Da den stakkels Syge blev noget roligere, løftede
Erika den skjælvende Gabrielle op og satte hende paa
Sengen. Antono venlige Kjærtegn trøstede hende vel
noget over den første Modtagelfez men en vis Uro
forlod hende Me og han laae med barnlig Frygt efter
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
