Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· 176
og, hvad der endnu er veem, Fremmede Anledning til at
betragte Dig som en Timen-«
»Men Gud bevareo,« udbrod Moder Arnman
utaalmodigt, ,,det er jo· den pure Hovmod J indpoder
hos Drengen, Askenbergt Verden og Forfangeligheden
frister noksom dertil, uden at J, som dog er en klog
og erfaren Mand, behøver at udpege Veien for ham.«
»Nel«, Fkn Søster! Det er ikke min Mening- at
bibtinge ham en saa sondig og daarlig Svaghed som
Hovmod. Her er kun Spørgsmaal om en vis
Agtelse, som Enhver er sig selv skoldig og som han
boe vide, at indgyde Andre ved sin Opførsel. Man
kan vare velvillig og tjenstagtig mere end nogen Tjener-,
naar man lever blandt sine Lige ; men nn kommet Awe
«e« et fremmed Hnns og i en fremmed Stilling, hvor
det bliver Kunsten, ja Hovedsagen, hverken at ydmyge
sig for meget ellet for lidet. Kort sagt, et ungt
Menneske, der er hoo Fremmede paa saadanne Vilkaar
sont Arve, og derfor i det Hele taget er afhængig af
Andres Lunet, bsr tilviose altid have dette i Tankerne;
men i sit Versem Fru Sosier, maa han ikke vise sig
soseen ijlting, der siger Ja og »Ærbodige Tjener«
til hvem Ord af sine Foresatte eller endnu værre- af sine
Intesattei Kones-. Hvo-ubetydelig hans Plads er-
oaa han dog vide ae stier sig deri paa enMaade, sont
maa overtydeydem om, han lever med, at ogsaa ban
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
