Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
har sin Værdi, og at han opdrages til Stateno Tjener
og ikke til Husets. «
»Gud forlade Eder, at I taler saaledes, Asken-
bergl Arve har af Naturen en stiv Nakke, nn tænker
1eg han ikke vil vide hvad Been han stal staae paa;
og istedetfor at han bliver villig , ydmyg og forekom-
mende, som jeg har formanet ham til, er det kroligt,
at han med Eders Lmdomme i Lommen; stolende paa
egen Klogskab, løber imod overalt, indtil han for
seent angrer, ikke at have erindret det gamle Ordsprog,
»at Ingen bliver god Herre, som- ikke forst har været
Timen-«
»J taget ogsaa Alting efter Vogstaven, Fru Søster-.
Jeg er vio paa, at Drengen bedre har fattet Menin-
gen af mine Raad. Hvem kan vei mere end jeg ønske
ham Lykke og Guds Velsignelse til sitForehavende? Og
skulde jeg vel til samme Tid ville nedplante hos ham Frem
til onde Frngter? Nei, kjære Fru Sosterl Vi kunne
maaskee tin-· ligesom ved saamange andre Leiligheder-,
vakte forskjellige i Ord og Vendinger; men i Gran-
des ville vi dog Eet og det Samme Drenge-o
Bedste, hans Fremgang i Dyd og Fornuft Lad oi
derfor ikke tviskeo den sidste Aften han er hjemme-
Hana fremtrdige Opfsksel vel nok vise, at han Ps-
gjetnt baade Eders og mine Leer-henrette«
Rosen paa Roser-en. 1. ls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
