Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Sertende Hendes
sit-det Anm- tit sin San!
«Min elstede Ande, mit dvrebare Baml Herren holde
sin Haand over Dig!
J vor Hvtte var det tomt og motkt efter Din
Afreise. Vor Glædevarborte med Dig. Vi kunde ikke,
hverken LieutenantAstenberg eller jeg, komme i vor gamle
Tone igjen. Men tilsidst toge vi Blodet fra Munden
og sagde til hinanden , at det var nkimeligt at sørge
fordi vi havde mistet vor Glæde, da det var steet til Dit
Bedste, Din Lykke og meme baade for Nutid og Frem-
tid. Da vi havde ndgvdt vore Hjerter vg jeg vle
en stnnk Psalme for den Gamle, som Gud skee Lov hørte
med sand Andagt derpaa, toge vi Kortene frem, som
lange havde hvilet, og nu spille vi hver Aften et Slag
Kort. Efter Maden tale vi kun om Dig, velsigne
Dig og bede for Dig.
I Sondaga, mit kjære Vant, tom Brever. Da
laa troe det var en Høitid ·Jeg vidste as Ingenting
førend jeg tog Sewiettea op om Middagen, ·da laae
Suk-sad S s.— «—ce— «-e-—-——.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
